Lort, lort og atter lort.
Det er bogstavelig talt, hvad der møder beboerne på Trøjborg, når de træder ud af deres hoveddør – og da Tanja Sørensen lørdag trådte ud og endnu engang blev mødt af en lort foran hoveddøren, fik hun nok.
»Det er jo overalt. Hver gang jeg går en tur med mine familie, skal vi holde øje,« fortæller hun.
Problemet er så stort, at familien har fået en intern joke omkring det.
»Det er blevet en ting, når vi går, at vi råber; ‘Der kommer lort!’. Vi kan leve med det i skoven og i parken, men lige uden for ens hoveddør er altså ærgerligt,« siger hun.
Hun har mange gange oplevet at skulle være varsom, når hun trådte ud – for chancen for, at der lå en lort lige uden for, den var stor. Det er i hvert fald sket mere end ti gange, at hundes efterladenskaber har ligget lige uden for døren.
»Vi kan jo se, det ikke kun er uden for vores hoveddør. Når vi går en tur, ligger de der på rad og række. Det er træls, man skal gå og holde øje med det, og jeg synes, det er frygtelig dårlig stil,« siger hun.
Hun oplever, det er værre på Trøjborg end andre steder. Det har været så slemt med hundelorte i bydelen, at der blev sat hundeposer op på nogle facader – så det ikke kunne blive nemmere.
»Jeg ved ikke, hvorfor folk tænker, at lige her er et godt sted at gå hen, og her gider man sgu ikke samle op,« siger hun.
Hun ved ikke, hvem det er, der ikke samler op efter sin hund – men hvis hun gjorde, ville hun sige noget.
»Jeg er så træt af det, nu må det simpelthen holde op. Hvis jeg vidste, hvem det var, havde jeg sagt noget, eller afleveret lorten til personen. Når vi træder i det, går vi igennem hele opgangen med den, det er så ulækkert. Ville de selv syntes, det var fedt, der lå en stor lort foran deres hoveddør? Det undrer mig, at man kan være det bekendt.«
Hun er ikke den eneste, der har bemærket problemet. Også Tina Fruenskov, der har boet på Trøjborg i 22 år kan se, at det er blevet slemt.
»I de 22 år, vi har boet her, har vi aldrig haft så store problemer som nu. Der er en port ind til vores gård, hvor de går ind og skider. Det gør mig virkelig gal,« fortæller hun.
Ellen Weber Carlsen har boet på Trøjborg i mange år, og hun har fundet sin egen metode til at håndtere problemet.
»Jeg skrev et stort lamineret skilt, som jeg klistrede på fortovet, hvor jeg bad folk lade være med at efterlade deres hunds lort, ellers kunne de skide i egen have. Når de alligevel gjorde det, satte jeg et Danneborgsflag i,« fortæller hun.
Ellen Weber Carlsen oplever, at hendes direkte tilgang til ‘lorteproblemet’ har hjulpet – der er færre, der skider foran hendes ejendom. Hun har nu fjernet skiltet, men gemt det i skuffen til den dag, det bliver nødvendigt igen.
Hun er dog træt af, det overhovedet er nødvendigt.
»Jeg forstår det jo ikke. Jeg forstår ikke, fortovene skal se sådan ud. At man kan finde på at lade sin hund besørge lige ude foran en hoveddør, det forstår jeg ikke. Trøjborg er ikke en losseplads,« siger hun og fortsætter:
»Vi træder direkte ud i en lort, det er respektløst. Der findes så mange respektfulde hundeejere, der gør deres, men så er der de få, der er totalt ligeglade med andre. Det er de få rådne æbler, der gør det enormt træls ikke bare for os, der skal fjerne hundelorte eller sætte flag i dem, men også for de hundeejere, der gør det, de skal.«
