To klatrere i de schweiziske alper er omkommet.

Det er de efter, at de blev ramt af en eller flere enorme isblokke, som havde revet sig løs fra alperne.

Derudover blev ni personer såret.

Det skriver Reuters.

Adskillige isstykker faldt ned fra Grand Combin-bjerget i Val de Bagnes-regionen i kantonen Valais og ramte klatrerne nedenfor.

På ulykkesstedet var isstykkerne fragmenteret af faldet målt til at være på størrelse med en stol.

Og det resulterede i en større redningsaktion i det sydvestlige Schweiz, lyder det fra lokalpolitiet.

Syv redningshelikoptere fløj til stedet og evakuerede andre af de i alt 17 klatrere, der var på stedet i forskellige grupper.

De to, der døde, var en 40-årig fransk statsborger og en 65-årig spanier, oplyser politiet. To af de ni sårede fik alvorlige kvæstelser.

Det er endnu uvist hvad der har forårsaget ulykken.

Grand Combin er en top, der kulminerer på 4314 meter, beliggende mellem Val de Bagnes og Entremont. De planlagte ruter er ofte isglatte, og for at gå i gang med sin opstigning venter bjergbestigere på mildere vejr, så sneen sætter sig fast.