»Det er da virkelig et sted, jeg gerne ville blive gammel.«
Sådan siger forsker i kronobiologi – det vil sige læren om døgnrytmer – og ph.d. i balancen mellem arbejdsliv og privatliv Camilla Kring om friplejehjemmet GuldBoSund
Friplejehjemmet, som ligger på Lolland med udsigt over Guldborgsund, er privatejet og har plads til 50 plejehjemsbeboere.
Og plejehjemmet kan ifølge forskeren noget ganske særligt. Det er nemlig indrettet efter beboernes individuelle døgnrytmer.
For eksempel får en pensioneret politimand, der vågner klokken 5.30, sin kaffe omkring det tidspunkt efter aftale med nattevagten, mens en 96-årig kvinde, der først vågner klokken 9.30, får sin morgenmad der.
»Det er one size fits one, frem for one size fits all, hvor vi alle skal passe ind i den samme rytme,« siger Camilla Kring og tilføjer:
»Forskningen viser, at når vi har selvbestemmelse og kontrol over vores egen tid, så har det stor betydning for vores velvære og livskvalitet. Det giver så meget mening,« siger hun.
Friplejehjemmets initiativ er dermed en del af en ny tendens, hvor vi ikke længere alle arbejder, sover og spiser på samme tid, som vi gjorde tilbage i industri- og landbrugssamfundet. Nu er der plads til forskelligheder – også på plejehjemmet.
Det kan 94-årige Svend Aage, der er beboer på GuldBoSund, skrive under på. For ham er der ingen tvivl om, at fleksible rammer er godt for ham:
»Jeg er ualmindelig glad for at være her,« siger Svend Aage, der tidligere arbejdede som gartner i Københavns Lufthavn.
»Jeg blev fyret, fordi jeg var blevet for gammel. Så besluttede jeg mig for ikke at ville stå op tidligt. Og det har jeg overholdt lige siden,« siger han.
Administrerende direktør Dorte Olsen-Kludt på friplejehjemmet GuldBoSund er overbevist om, at døgnrytme-skemaer for de enkelte beboere er med til at sikre ikke kun livskvalitet, men også værdighed i hverdagen:
»Når mennesker kommer til os, så har vi ikke noget forudbestemt regime. Man kan fortsat designe sit eget liv, og man kan bestemme, hvornår man vil vækkes, og hvornår man vil sove,« siger hun.
Det er efter inspiration af netop Camilla Kring, at friplejehjemmet for fem år siden valgte at indføre døgnrytme-skemaer tilpasset den enkelte. Hun holdt dengang et foredrag på stedet om netop døgnrytmer.
Camilla Kring har i flere år talt for, at vi generelt i samfundet indretter os efter, om vi er A- eller B-mennesker. Ifølge hende er vi nemlig født med et bestemt indre ur.
»80 procent af os bliver vækket af et vækkeur, hvilket ofte betyder, at vi er i søvnunderskud. Det kan føre til en lang række sygdomme. Derfor er mit håb, at vi kan skabe en ny tidsarkitektur, der understøtter vores forskellige døgnrytmer og matcher og vores indre ur,« siger Camilla Kring.
Hun håber på, at flere plejehjem i fremtiden vil følge i GuldBoSunds fodspor:
»Jeg tror ikke, der er decideret modstand imod at gøre det andre steder. Det er nok bare en vane, at man synes, at alle skal vækkes og have mad på samme tid. Men der må da være en fordel i at sprede arbejdet mere ud, og det gør måske også, at der er mere tid til nærvær, når alle ikke skal serviceres på samme tid,« siger hun.
Camilla Kring mener, at tendensen er kommet for at blive – ikke kun i ældreplejen, men andre steder i samfundet, som for eksempel uddannelsessystemet.
For eksempel har man indført senere mødetider på en folkeskole i Silkeborg og i Islev, hvor eleverne møder klokken 9 frem for klokken 8 for netop at tage hensyn til de unges ofte sene døgnrytme.
Men det må være op til den enkelte folkeskole at udbrede initiativet, mener medlem af Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune Emil Sloth Andersen (R):
»Jeg vil gerne sende et kraftigt signal til skolerne om, at de i højere grad må tilpasse mødetiderne til B-mennesker. Det handler ikke om dovenskab og moral, som mange måske fejlagtigt tror, men om døgnrytmer. For nu mener jeg dog ikke, vi skal lave et hårdt politisk indgreb, men fastholde friheden for skolerne til selv at bestemme,« siger han.
Tilbage på friplejehjemmet har Svend Aage det på samme måde. I dag står han op cirka klokken 8 dagligt frem for klokken 5, som han gjorde engang.
»Jeg er glad for, at jeg selv kan bestemme,« fastslår han.
