'The Boss' kommer til Danmark.

Hvis man ikke er på kælenavn med Bruce Springsteen, så er det bare med at komme i gang.

For den amerikanske verdensstjerne kommer til Danmark.

Det oplyser Live Nation i en pressemeddelelse.

»Efter seks år ser jeg frem til at se vores store og loyale fans næste år. Og jeg glæder mig til igen at dele scene med det legendariske E Street Band. Vi ses derude, næste år – og derefter.«

Bruce Springsteen And The E Street Band markerer deres tilbagevenden til landevejen i begyndelsen af februar 2023 med en række amerikanske arenadatoer, som bliver efterfulgt af europæiske stadionshows, hvor 'The Boss' lægger vejen forbi Parken i København.

Credit: Ross Marino Archive / MediaPunch /IPX
Credit: Ross Marino Archive / MediaPunch /IPX Foto: Ross Marino Archive / MediaPunch
Vis mere

Her vil han af to omgange spille 'Born in the USA' og 'Streets of Philadelphia', da han både skal spille d. 11 og 13. juli i 2023.

Den nye turné er Springsteens første koncerter, siden The River Tour blev afsluttet tilbage i 2017.

I mellemtiden har Bruce Springsteen blandt andet udsendt albummet ‘Letter to You’ i 2020 og sidste år udgivet en podcast sammen med Barack Obama.

De to Parken koncerter sættes i salg onsdag 1. juni 2022 kl. 10.00.