Det er ikke til at se med det blotte øje, når Mette Gjørtler-Tabor stiger ud af sin bil.
Men 46-årige Mette har været igennem to operationer i lænden og fået genopbygget knoglerne i nakken med blandt andet små metalstænger. Operationer, der har betydet en hverdag med ulidelige smerter.
Derfor har Mette fået udstedt et handicapkort, så hun kan parkere tæt på, når hun blandt andet handler ind i supermarkedet.
Alligevel oplever hun næsten dagligt, at fremmede folk ikke tror på, at hun faktisk er syg.
»Selvom man hverken er gammel eller sidder i rullestol, kan man godt være handicappet,« siger Mette og uddyber:
»Det er rigeligt hårdt at være handicappet, uden at folk skal stille spørgsmålstegn ved det. Ingen ser, at jeg er i konstante smerter.«
Siden B.T. i tirsdags fortalte om, hvordan den 40-årige, skleroseramte Susan Noyè Jung flere gange har oplevet at blive overfuset, når hun parkerer på en handicapparkeringsplads, er det væltet ind med henvendelser.
Flere beretter om oplevelser med ubehagelige tilråb, fordømmende elevatorblikke og ubehagelige konfrontationer.
70-årige Christan H. husker særligt en voldsom episode for mere end fem år siden, hvor hans daværende kone blev overfuset på parkeringspladsen ved Kastrup Strand.
»Andre kan ikke se det, men hun lider af den modbydelige sygdom fibromyalgi (en sygdom, hvor man har smerter i knogler, led og muskler, red.). Alligevel var der en fremmed, der ikke troede på, at parkeringskortet var hendes, og gik amok. Det var lige før, at politiet skulle tilkaldes,« siger han.
Christan husker, hvordan parret i næsten et kvarter stod og diskuterede med manden, der hævede stemmen og kom med grimme kommentarer.
En lignende episode har 46-årige Mette Gjørtler-Tabor oplevet, da et ældre ægtepar råbte hende i hovedet foran hendes 13-årige søn.
»'Hvad i helvede bilder du dig ind?' spurgte manden og teede sig vanvittigt foran min søn. Han blev vildt ked af det,« fortæller hun.
Flere gange om ugen oplever Mette Gjørtler-Tabor, at fremmede tjekker hendes parkeringskort, når hun parkerer, og giver hende elevatorblikket – og så opstår balladen.
»Når de konstaterer, at jeg ikke ligner en handicappet, så går nogle af dem over grænsen. Jeg har oplevet verbale tæsk, og nogen er endda gået efter mig ind i supermarkedet,« forklarer Mette, der til trods for et tilbud om førtidspension har valgt at have et fuldtidsarbejde.
Hos Danske Handicaporganisationer kan man genkende det billede, som Susan, Mette og Christians fortællinger tegner.
»Det er utilstedeligt og diskriminerende, at mennesker med handicap skal udsættes for sådan en behandling. Et handicapparkeringskort er ikke kun for personer i kørestol,« siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.
Både personer med usynlige fysiske og psykiske udfordringer kan få et handicapparkeringskort for at aflaste dem samt undgå, at deres lidelse bliver tydelig.
»Det kan gøre dem i stand til selv at handle, tage til lægen, hente deres børn, gå på restaurant eller tage i biografen, ligesom alle andre,« siger formanden.
Mette Gjørtler-Tabor håber, at hendes erfaringer kan være med til at sætte fokus på måden, folk behandler hinanden på.
»Jeg har så meget smerte i mit liv i forvejen, så jeg tager ikke fremmede folks kommentarer ind. Men vi skal holde op med at møde hinanden med mistro og nedladenhed – det er ikke i orden,« slutter hun.
