Det er igen lykkedes de amerikanske myndigheder at afsløre en tunnel, der er speciel udgravet af narkosmuglere, som vil undgå at blive opdaget.

Tunnelen er fem fodboldbaner lang, og den er blevet brugt til at smugle narkotika fra Mexico ind til et lager i Californien.

Ingen ved på nuværende tidspunkt, hvor længe tunnelen har været brugt. Den har foruden jernbanesporet, et ventilationssystem, elektricitet og nogle forstærkede vægge. Det skriver Sky News.

Det lykkedes efterforskerne at finde tunnelen, efter de holdt øje med et hjem i Tijuana, hvor narkotikummet blev gemt.

Føderale agenter fra Department of Homeland Security står vagt ved nedgangen til tunnelen i lageret på den amerikanske side af grænsen.
Føderale agenter fra Department of Homeland Security står vagt ved nedgangen til tunnelen i lageret på den amerikanske side af grænsen. Foto: MIKE BLAKE
Vis mere

Samtidig stoppede de nogle køretøjer nær et lager i Otay Mesa syd for San Diego.

De bokse, de fandt i køretøjerne, indeholdt kokain, fremgår det af papirerne hos dommeren i San Diego.

Lageret lå på en gade, der var travl gennem dagen. Men om natten var der stille.

Bevæbnede vagter passede på den smalle nedgang – hvor en trappe førte ned til tunnelen.

Mexicanske tropper står vagt på gaden, hvor tunnelen udgår fra i Tijuana.
Mexicanske tropper står vagt på gaden, hvor tunnelen udgår fra i Tijuana. Foto: JORGE DUENES
Vis mere

Da de føderale agenter gik ind i varehuset, fandt de ingen narkotika der, men i stedet en tunnel med spor, der var indstøbt i cementgulvet.

Sporet løb over en halv kilometer til byen Tijuana, og tunnelen var 1,2 meter bred.

Seks mennesker mellem 31 og 55 år, blev sigtet for at ville distribuere kokain.

I bilerne, som blev stoppet, lykkedes det for myndighederne at beslaglægge 799 kilo kokain, 75 kilo meth og 1,6 kilo heroin.

Så meget fik tolderne fat på, da de afslørede den seneste tunnel: 799 kilo kokain, 75 kilo meth og 1,6 kilo heroin.
Så meget fik tolderne fat på, da de afslørede den seneste tunnel: 799 kilo kokain, 75 kilo meth og 1,6 kilo heroin. Foto: Department of Homeland Security
Vis mere

Tunnelen blev opdaget i et område, hvor flere end et dusin andre tunneler er blevet fundet i de seneste to årtier.

Myndighederne mener ikke, at den nyfundne tunnel tilhører noget specielt kartel.