Ved første øjekast er det svært at se, at kronprinsparret netop nu står i en stor krise i kølvandet på Herlufsholm-skandalen.

På Facebook og Instagram kan man i stedet se billeder af en smilende kronprins Frederik, der sætter fokus på klimateknologi i San Francisco, en hårdtarbejdende dronning Margrethe, der tager imod ambassadører og tager til festgudstjeneste.

Og kronprinsesse Mary, der besøger Københavns Universitet for at 'sætte fokus på at finde nye løsninger på aktuelle samfundsudfordringer'.

Ikke siden torsdag i sidste uge har Kongehuset udtalt sig om krisen, efter TV 2 kunne afsløre frygtelige forhold på prins Christians skole, Herlufsholm. I dokumentarerne fortæller 50 elever om vold, overgreb og mobning i stor stil på den elitære kostskole. Siden er sagen eksploderet, og rektor er blevet fyret.

Alligevel er det blevet hverdag på Kongehusets sociale medier, og det er der en god grund til.

»Det er klart, at man gerne vil videre med det samme. Det gør man ved at komme tilbage til at vise, at der sker en masse andre ting i Kongehuset. Det er det rigtige at gøre,« siger ekspert i sociale medier Troels Johannesen og forklarer:

»I krisestyring vil man gerne have, at den sag, man har, forsvinder hurtigst muligt, og at man hurtigst muligt kan vende tilbage til business as usual. Det er det, man har tænkt på her.«

Han mener, at det havde været en meget dårlig idé at sovse for meget rundt i skandalen.

Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary under Folketingets markering af Dronningens 50-års Regentjubilæum på Christiansborg, fredag den 14. januar 2022.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary under Folketingets markering af Dronningens 50-års Regentjubilæum på Christiansborg, fredag den 14. januar 2022.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Hvis man bliver ved med at lave kommunikation om Herlufsholm, så bliver man ved med at jokke i spinaten, og sagen vil blive klistret tættere til Kongehuset,« siger han.

Troels Johannesen, der også er strategisk kommunikationsrådgiver, hæfter sig dog ved ét stort problem: Kronprinsessens engagement i Mary Fonden, der har til formål at sikre børns trivsel og bekæmpe mobning.

»Det er klart, at der er nogle ting, der er svære for Kongehuset at skrive noget om lige nu: Kronprinsesse Mary er jo meget optaget af mobning blandt børn og unge, som det bliver meget, meget svært at komme ud og kommunikere om fra Kongehusets side, fordi det har en parallel til Herlufsholm. Det vil jeg ikke råde dem til lige foreløbigt. Det kommer til at virke for dobbeltmoralsk,« forklarer eksperten.

Torsdag aften blev Kongehuset da også ramt af kritiske kommentarer på de sociale medier.

Overvældende mange stemmer mener, at Kongehuset bør trække prins Christian ud af Herlufsholm.
Overvældende mange stemmer mener, at Kongehuset bør trække prins Christian ud af Herlufsholm. Foto: Henning Bagger
Vis mere

'Det er en svær sag for Kongehuset, fordi det er en af de ting, der er hendes største offentlige sager. Hun sidder i saksen med hensyn til kommunikationen, men hun skal nu nok kunne komme tilbage på sporet, fordi hun er utrolig vellidt i befolkningen,' lyder det fra Troels Johannesen.

Torsdag aften i sidste uge delte kronprinsparret et opslag, hvor de kaldte voldskulturen på Herlufsholm 'helt uacceptabel'. De skrev også, at de ville 'følge de ændringer, der åbenlyst er nødvendige'. Derfor mener Troels Johanessen også, at Kongehuset er nødt til at reagere yderligere på et tidspunkt.

»Det er klart, at hvis der sker en udvikling i Herlufsholm-sagen, så må man også vise det,« siger han.

Portrætfoto af prins Christian udsendt af Kongehuset i forbindelse med at han fylder 15 år den 15. oktober 2020. **BEMÆRK: Handout fra Kongehuset. Billedet må kun benyttes til redaktionel dækning. Det er ikke tilladt at ændre i billedet, medmindre der er tale om en beskæring af hensyn til mediets format. 'Franne Voigt/Kongehuset' skal krediteres ved brug. DENMARK ONLY**
Portrætfoto af prins Christian udsendt af Kongehuset i forbindelse med at han fylder 15 år den 15. oktober 2020. **BEMÆRK: Handout fra Kongehuset. Billedet må kun benyttes til redaktionel dækning. Det er ikke tilladt at ændre i billedet, medmindre der er tale om en beskæring af hensyn til mediets format. 'Franne Voigt/Kongehuset' skal krediteres ved brug. DENMARK ONLY** Foto: Franne Voigt/Kongehuset
Vis mere