»Røvirriterende«, »usmageligt«, »ondskabsfuldt«, »tarveligt« og »sølle«.

De lidet flatterende gloser hober sig op, når Dennis Knudsen fortæller om de mange falske profiler, der gennem tiden er blevet oprettet i hans navn og med hans billeder på sociale medier, datingapps og sågar pornosider.

Han har allerede anmeldt de første ti profiler bare i år, lyder det.

»Der er mange, der laver falske profiler med mine billeder og prøver at få følgere på det eller sælge alt fra hudplejeprodukter til smykker både herhjemme og i udlandet,« forklarer den 58-årige kendisfrisør.

»Der er også rigtig mange falske datingprofiler, der sender pornolinks ud og sender nøgenbilleder rundt, som intet har med mig at gøre og skriver til folk, om de vil med mig på en fræk date. Der er også én, der har lavet en profil og solgte mig til sex på sådan et bøssemedie.«

Dennis Knudsen er stylist, makeupartist og frisør - og snart også far til fire.
Dennis Knudsen er stylist, makeupartist og frisør - og snart også far til fire. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Det er dog ikke Dennis Knudsens overbevisning, at der florerer eller sælges rigtige nøgenbilleder af ham – selvom det ikke er utænkeligt.

»Jeg har sgu haft nogle nøgenbilleder ude på Grindr, når folk har spurgt. Sådan sker det jo, når man dater på den måde. Men jeg er en voksen mand, og hvis man vil date som homomand, så er det sådan, specielt på Grindr, det er jo en datingapp for hurtige møder og sex. Ellers får du sgu ikke bid, hvis du ikke viser varen,« siger Dennis Knudsen og griner.

De nøgenbilleder ville han hellere have blev sendt rundt i stedet for nøgenbilleder, der ikke er af ham, men som folk blot lokkes til at tro er af ham.

»Jeg har ikke noget at være flov over, så det er jeg sgu meget cool med. Men det, der er mere flovt, det er når de sender andre billeder ud, som ikke er mig. Det er jo dårlig reklame, når det ikke er den virkelige vare, de får lov at se,« mener kendisfrisøren.

Dennis Knudsen har dog opgivet at komme problemet med de falske profiler til livs.

»Jeg anmelder det selvfølgelig, når jeg ser det og prøver at få profilen slettet,« forklarer Dennis Knudsen.

»Men så snart bagmændene finder ud af, at man ved, profilen eksisterer, så sletter de den bare og opretter en ny i stedet. Jeg synes, det er skide irriterende, men mere tid bruger jeg ikke på det, for jeg kan hverken gøre fra eller til. Jeg fatter bare ikke de stakkels mennesker, der gider gøre det.«