Syg Axelsen trækker sig fra turnering i Schweiz.

Badmintonstjernen Viktor Axelsen trækker sig fra Swiss Open, meddeler han på Facebook. Det gør han forud for torsdagens kamp i anden runde.

»Mod slutningen af min kamp i går begyndte jeg at føle mig utilpas, og i løbet af aftenen havde jeg det ikke godt,« skriver Viktor Axelsen.

Du kan læse opslaget i bunden af artiklen.

Onsdag indledte den 28-årige badmintonspiller turneringen med en sejr over Chico Aura Dwi Wardoyo fra Indonesien.

»Jeg havde håbet på, at jeg kunne nå at restituere og blive klar til at spille igen i dag, men det er ikke tilfældet.«

Den danske verdensstjerne lægger ikke skjul på, at er ærgerlig over situationen.

»Jeg er virkelig ked af det her, eftersom jeg virkelig nyder at spille her i Schweiz, og jeg havde set frem til, hvad jeg kunne udrette i denne uge.«

Viktor Axelsen vandt i sidste uge den ikoniske turnering All England for anden gang i karrieren.

Han skulle have mødt Kashyap Parupalli i anden runde.