Den amerikanske skuespiller Michael Madsens søn, Hudson Madsen, er død i en alder af 26 år.

Det har familiens talsperson offentliggjort hos mediet Metro.

»Vores hjerter er knuste, og vi er overvældet med sorg og smerte over tabet af Hudson Madsen,« siger familien til Metro.

I en erklæring, der er skrevet af en retsmedicinsk talsmand, står der, at han døde i byen Honolulu i, hvad de mistænker som et selvmord.

I samme erklæring melder den om, at myndighederne ikke har fortalt, hvornår dødsfaldet skete.

»Hans minde og lys vil blive husket husket af alle, der kendte og elskede ham. Vi beder om respekt for vores privatliv i denne svære tid,« står der videre i meddelelsen fra familien.

Hudson Madsen er Michael Madsens ældste søn ud af tre, som han fik sammen med sin ekskone Jeannine Bisignano.

Hudson Madsen boede på Hawaii sammen med sin kone, Carlie.

64-årige Michael Madsen er blandt andet kendt for sin medvirken i 'Kill Bill' og 'Reservoir Dogs' af Quentin Tarantino.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Kontakt Livslinien på telefon 70 201 201 eller læs mere på www.livslinien.dk.