Kampfly, fregatter og tusindvis af soldater vil snart slutte sig til de mere end 100.000, der allerede er ved Ukraines grænser. Russiske tropper er ved at omringe Ukraine mod nord, syd og øst. Joe Biden ventes at reagere snart.
På trods af gentagne forsøg på gennembrud via diplomatiske topmøder kan forståelsen mellem Rusland og Vesten fortsat ligge på et meget lille sted.
Fredagens topmøde mellem Ruslands og USAs udenrigsministre førte som ventet ikke til noget gennembrud. I stedet måtte USAs udenrigsminister, Anthony Blinken, efterfølgende bruge tid og kræfter på at feje op efter endnu en besynderlig udtalelse fra præsident Joe Biden.
Biden lod tidligere på ugen forstå, at der var forskel på, hvilken form for aggression russerne udviser.
»Et er, hvis der er tale om et mindre indfald ind i Ukraine, hvor vi så ender med et skænderi om, hvad vi skal eller ikke skal gøre,« sagde Joe Biden.
Det skabte stor uro i Ukraine, fordi det kunne lyde, som om Vesten er villig til at lade Rusland invadere et mindre stykke af Ukraine, for eksempel et strategisk vigtigt stykke land i den østlige Donbas-region, der vil kunne forene Rusland med Krimhalvøen, som man annekterede fra Ukraine under krigen i 2014.
På et møde i Camp David i weekenden diskuterede præsidenten med sine nærmeste rådgivere muligheden for at gribe begivenhederne i Ukraine anderledes og mere kontant ad.
Kilder i Det Hvide Hus fortalte efterfølgende New York Times, at Biden overvejer at udstationere op mod 5.000 amerikanske soldater ved Ruslands grænser. Dette antal skulle ifølge New York Times' kilder kunne tidobles, hvis der bliver behov for det.
Joe Biden forventes at melde ud om denne optrapning i løbet af denne uge. Det vil være en markant kovending i forhold til Bidens tidligere ønske om ikke at optrappe NATOs tilstedeværelse tæt på de russiske grænser, men ses af mange rådgivere som et nødvendigt modsvar på Putins fortsatte oprustning langs Ukraines grænser.
Rusland har nu mindst 100.000 mand ved Ukraines grænse mod øst, tusindvis af soldater og kampvogne ved grænsen mellem Hviderusland og Ukraine, og den russiske flåde er på vej ind i Sortehavet syd for Ukraine.
Både Storbritannien og USA trækker nu pårørende til udstationerede i Ukraine hjem. Noget sådant gøres, når de pågældendes sikkerhed i området vurderes at være usikker.
NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, lod mandag forstå, at NATO nu også opruster yderligere, både til vands, til lands og i luften. Danmark har allerede afsat fire F-16-fly til at patruljere de baltiske grænser, og også Spanien og Frankrig melder om, at mandskab, fregatter og kampfly er på vej.
»Jeg byder bidraget fra vores medlemmer velkommen. NATO vil fortsætte med at gøre det nødvendige for at beskytte vores allierede, og dette inkluderer oprustning ved grænserne mod øst,« sagde Jens Stoltenberg i en pressemeddelelse mandag.
Britiske efterretningsmeldinger om et muligt forestående russisk lynangreb og indsætningen af en russisk marionetdukke i Kiev har skabt yderligere utryghed i den ukrainske millionby.
Tusindvis af ukrainere har meldt sig til frivillig tjeneste og er i øjeblikket ved at træne til at kunne modstå en russisk invasion gennem gadekampe.
B.T. talte i Kiev i sidste uge med det tidligere ukrainske parlamentsmedlem Egor Sebolov, der har meldt sig til reserverne. Han siger, at Ukraine er klar til kamp.
»Selvfølgelig er vi klar til at slås. Det er derfor, vi er her. Vi har ikke lyst til at slås, men det her handler om at stå imod brutalitet. Som jeg ser det, er det en nødvendig kamp mod Putin, ikke bare for Ukraine, men for hele den frie verden,« sagde Egor Sebolov til B.T.
