Boris Johnsons tid som premierminister i Storbritannien kan være meget tæt på at være overstået.

Det er meldingen fra engelske medier forud for det, der kan blive dramatiske dage i Downing Street 10.

Alle venter nemlig netop nu i åndeløs spænding på at få lov til at læse den rapport, som embedsmanden Sue Gray er i gang med at udarbejde.

Hun efterforsker den såkaldte 'partygate'-sag. Altså de adskillige fester eller sammenkomster, som øjensynlig er blevet afholdt blandt premierministerens personale og med hans mulige deltagelse i perioder, hvor alle andre dele af samfundet ellers var underlagt et omfattende forsamlingsforbud på grund af coronapandemien.

epa09682454 The UK newspaper front pages in London, Britain, 13 January 2022. The UK media has been reacting to British Prime Minister Boris Johnson's apology in parliament following lockdown party allegations where is he said to have attended a garden party at Downing Street during lockdown in May 2020. Many Members of Parliament called for the Prime Minister to resign. EPA/ANDY RAIN
epa09682454 The UK newspaper front pages in London, Britain, 13 January 2022. The UK media has been reacting to British Prime Minister Boris Johnson's apology in parliament following lockdown party allegations where is he said to have attended a garden party at Downing Street during lockdown in May 2020. Many Members of Parliament called for the Prime Minister to resign. EPA/ANDY RAIN Foto: Andy Rain
Vis mere

Boris Johnson har over for Underhuset erkendt, at han var til stede ved den ene fest i 25 minutter uden angivelig at vide, at der var tale om en fest.

Og han optræder på et efterhånden meget berømt foto fra en anden sammenkomst i haven bag Downing Street 10. Men det stopper ikke her.

Så sent som mandag aften trak han overskrifter igen. Det var med nyheden om, at Johnson brød reglerne med endnu en fest under nedlukningen i juni 2020. Til dén fest var premierministeren kun til stede i 10 minutter, oplyser Downing Street.

Men hvor meget vidste Boris Johnson om festerne blandt hans personale? I hvilket omfang deltog han selv? Hvor omfattende var festkulturen omkring premierministeren? Og gjorde han noget for at stoppe begivenhederne?

Det er de centrale spørgsmål, som alle venter på at få besvaret i Sue Grays rapport, som ventes udgivet i denne uge, siger B.T.s internationale korrespondent Jakob Illeborg fra London.

»Det er en skæbneuge for Boris Johnson og hans regering. Ingen tvivl om det,« siger Jakob Illeborg.

»Det ser ud til, at Sue Grays team er gået særdeles grundigt til værks i arbejdet, og det er ikke nødvendigvis noget, der er favorabelt for Boris Johnson,« mener han.

I Telegraph fortæller en kilde tæt på situationen, at Sue Gray blandt andet har talt med betjente i Metropolitan Police, som har været ekstremt villige til at samarbejde.

»De politifolk vil have detaljeret viden om, hvad der har været af trafik ind og ud af Downing Street, og det kan belaste Johnson gevaldigt,« siger Jakob Illeborg.

Han mener, at rapporten meget nemt kan signalere afslutningen på Boris Johnsons tid på den prominente adresse. Selv hvis den ikke indeholder synderlig specifik kritik af Johnson selv.

»Hvis rapporten indeholder hårde ord om Boris Johnson, så må man nok sige, at ballet er ved at være ovre for ham. Men der skal ikke nødvendigvis ret meget til, når man allerede er et såret politisk dyr,« pointerer Jakob Illeborg desuden.

»Han vil naturligvis forsøge at påpege eventuelle detaljer, som viser, at der var andre, der kan holdes ansvarlige. Men hvis rapporten på nogen måde bekræfter antagelser om, at han var vidende om, hvad der foregik, og ikke forsøgte at stoppe det, så bliver det en vanskelig kamp for overlevelse,« mener Jakob Illeborg.

»Der sidder mange konservative folk i kulissen og venter, og de vil ikke tøve med at kræve en mistillidsafstemning, hvis de føler, at rapportens kritik af Johnson er hård nok,« konstaterer han.

Former special advisor to British Prime Minister Boris Johnson, Dominic Cummings, walks outside his house in London, Britain, January 24, 2022. REUTERS/Hannah McKay
Former special advisor to British Prime Minister Boris Johnson, Dominic Cummings, walks outside his house in London, Britain, January 24, 2022. REUTERS/Hannah McKay Foto: HANNAH MCKAY
Vis mere

I første omgang skal den tidligere topembedsmand og tidligere meget tætte allierede til Boris Johnson, Dominic Cummings, ifølge engelske medier interviewes til undersøgelsen i løbet af mandagen.

Dominic Cummings har efter afslutningen på sin ansættelse ved flere lejligheder offentlig kritiseret Boris Johnsons administration voldsomt.