Udefra ligner de en helt almindelig forstadsfamilie på mor, far og to børn med villa, bil og hæk. Men hverdagen ser noget anderledes ud end de flestes, for familien har taget et radikalt valg. I stedet for at skulle tidligt ud ad døren om morgenen med bøger og madpakke i skoletasken for at møde ind i et klasselokale med kammerater og lærere bliver deres søn undervist derhjemme af sin mor.

Heidi Kempel Hansen fra Aarhus-forstaden Skødstrup fortæller her, hvorfor hun har valgt selv at stå for sit barns skolegang.

»Jeg og mine børn passer ikke ind i den måde, systemet er indrettet på, og jeg vil gerne selv tage ansvaret for mine børns uddannelse, da det er mig, der kender dem bedst og kan understøtte det behov, de har for læring,« siger Heidi Kempel Hansen.

Home schooling, unschooling, self-directed learning og alle mulige andre former for hjemmeskoling er de seneste fem år blevet langt mere populære end tidligere. I Danmark er der nemlig ikke skolepligt, men undervisningspligt.

I Aarhus Kommune, hvor familien Kempel Hansen bor, er tallet af elever i skolealderen, der ikke er indskrevet i et skoletilbud, men i stedet bliver undervist derhjemme af eksempelvis en forælder, steget fra 16 elever i 2017 til 40 elever i 2021. Går man endnu længere tilbage, var der kun 7 børn, der blev hjemmeundervist i 2009.

Samme tendens gør sig gældende på landsplan. En aktindsigt fra DR Nyheder fra sidste år viser, at minimum 1.238 børn modtog hjemmeundervisning i skoleåret 2020/2021 mod 411 børn i skoleåret 2016/2017 i de 89 kommuner, der har tal for alle fem skoleår. En tredobling på fem år.

Andreas Rasch-Christensen går ind for en friheden til at hjemmeundervise, selvom han mener, skolen er den bedste ramme for børns læring.
Andreas Rasch-Christensen går ind for en friheden til at hjemmeundervise, selvom han mener, skolen er den bedste ramme for børns læring.
Vis mere

Den udvikling bekymrer en af landets førende eksperter i folkeskolen, Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA University College.

»For bare få år siden var den lokale folkeskole det mest naturlige førstevalg, men i dag forholder det sig anderledes. Nogle søger mod de frie skoler, og nogle er så også begyndt helt at fravælge skoletilbud, og stigningen i hjemmeundervisning bekymrer mig, for skolen er en god ramme for langt de flestes faglige og sociale udvikling,« siger skoleforskeren.

42-årige Heidi Kempel Hansen har selv gået i en almindelig skole og havde egentlig ikke regnet med, at hun skulle hjemmeundervise sin syvårige søn Nohr, der lige nu er halvvejs i det, der svarer til 1. klasse.

Men efter dårlige erfaringer med vuggestue og børnehave besluttede hun sig for at starte en privat pasningsordning, hvor både Nohr og hans fireårige lillesøster Ava bliver passet.

»Jeg havde det rigtig dårligt med at sende ham i institution, for han var ikke tryg, han græd og ville ikke adskillelsen, og det måtte jeg lytte til, for det er jo ikke okay. Hvorfor har vi indrettet os sådan, at børn og deres udvikling skal passe ind i nogle bestemte kasser, der passer til arbejdsmarkedet?« siger hun.

Hun valgte altså, at han – og lillesøster, da hun kom til – skulle passes af hende i den private pasningsordning, hvor der i alt er ti børn. Da tiden så kom til, at Nohr skulle starte i 0. klasse, faldt det familien naturligt, at han skulle noget andet end langt de fleste af sine jævnaldrende.

»Jeg ville ikke tvinge ham ind i de rammer, der er i skolen, og jeg så ikke et barn, der ville kunne honorere de krav, der er om, at man skal sidde stille og lytte til kollektive beskeder. Jeg mener heller ikke, det er nødvendigt, at børn skal være i skole fra 8 til 14, for jeg tror på, at børn helt naturligt lærer det, de nu har brug for, i en normal hverdag. De er jo som små svampe, der suger viden til sig,« siger Heidi Kempel Hansen.

Heidi Kempel Hansens søn Nohr bliver hjemmeundervist.
Heidi Kempel Hansens søn Nohr bliver hjemmeundervist.
Vis mere

Hun er slet ikke bekymret for, om hendes søn lærer tilstrækkeligt, og om han er på fagligt niveau med jævnaldrende. Hun har præsenteret ham for eksempelvis alfabetet, men hun underviser ham ikke i bestemte fag eller i bestemte tidsrum. Det foregår mere på den måde, at han kan stille spørgsmål til det, der interesserer ham, og at der er læring i de aktiviteter og lege, han oplever i løbet af dagen.

Læringen kan eksempelvis komme i det Minecraft-spil, han lige for tiden interesserer sig for.

Spørger man skoleforsker Andreas Rasch-Christensen, er det heller ikke det faglige niveau blandt de hjemmeunderviste børn, han bekymrer sig for, for de enkelte kommuner skal føre tilsyn med, om undervisningen står mål med den, der gives i folkeskolen.

»Det faglige kan man godt komme omkring, hvis man har ressourcestærke forældre, men den sociale og dannelsesmæssige udvikling i et fagligt fællesskab varetaget af en professionel voksen går man altså glip af. Den dannelse, man ikke kan læse sig til, men som udleves i det levede liv, som skolen er,« siger han.

Men Heidi Kempel Hansen har ikke den store tiltro til den danske folkeskoles evne til at skabe et godt miljø, hvor børnene trives socialt. Tv-dokumentarer og artikler har de seneste år delt rigeligt med eksempler på det modsatte, og den mistrivsel og mobning, nogle børn oplever i skolen, bekymrer hende.

Og så tror hun på, at hendes søn får de sociale input, han har brug for, via de andre børn i pasningsordningen, fritidsaktiviteter og ved familiearrangementer.

Heidi Kempel Hansen savner at gøre karriere, men hun synes ikke, det er noget stort offer at skippe ti års karriere for at være sammen med sine to børn.
Heidi Kempel Hansen savner at gøre karriere, men hun synes ikke, det er noget stort offer at skippe ti års karriere for at være sammen med sine to børn.
Vis mere

Skoleforsker Andreas Rasch-Christensen giver sådan set Heidi Kempel Hansen ret i, at der flere steder er problemer med mistrivsel, mobning og inklusion. Alligevel er det hans klare vurdering, at langt de fleste børn har godt af at komme i skole.

»Der kan godt være en tendens til at tro, at det sikre er at tage børnene ud af skolen i stedet for at anerkende, at det også kan være vigtigt at være en af fællesskabet, selvom det kan være hårdt. Overbeskyttelse udvikler ikke børnenes relationelle kompetencer, som de kan få brug for senere i livet,« siger han.

Andreas Rasch-Christensen går ind for, at det i Danmark er muligt at hjemmeundervise sine børn. Men hvis det fortsat skal være en mulighed fremover, kræver det, at ikke alt for mange forældre vælger at benytte sig af muligheden. For politisk vil der på et tidspunkt være en grænse for, hvor mange børn man vil acceptere fravælger folkeskolen.

Heidi Kempel Hansen er uddannet psykolog, og hendes man arbejder som konsulent.
Heidi Kempel Hansen er uddannet psykolog, og hendes man arbejder som konsulent.
Vis mere

Heidi Kempel Hansen er glad for, at hun kan hjemmeundervise sin søn. Men måske skal han til sommer – efter to års hjemmeundervisning – starte i 2. klasse på en friskole, hvor der ikke er mødepligt alle dage. Og sådan er planen indtil videre også for datteren Ava.

»Jeg vil gerne lave et andet slags menneske end den ensretning, jeg oplever i folkeskolen, så for mig er det helt rigtige at investere nogle år af mit liv i børnenes udvikling,« siger hun.