En sørgende datter gjorde sig en noget ubehagelig opdagelse, da hun efter bisættelsen af sin nyligt afdøde far vendte tilbage til hans hus.

Her kunne hun nemlig konstatere, at der, mens bisættelsen stod på, var begået indbrud.

Det fortæller Ann-Kate Pedersen, der er vicepolitikommissær ved Fyns Politi, til B.T.

»Terrassedøren i villaen var blevet brudt op, og hele huset var blevet gennemrodet. Indtil videre kan det konstateres, at der er blevet stjålet nogle personlige affekter fra huset,« fortæller Ann-Kate Pedersen.

Anmelderens far afgik ved dødenen uge forinden at bisættelsen skulle stå.

Og indbruddet har så fundet sted i tidsrummet mellem 12:45 og 16:10 – altså i det tidsrum, hvor familien til den afdøde har været til bisættelse og efterfølgende gravøl.

Noget kunne derfor tyde på, at indbrudstyven har været klar over, at hjemmet ville være tomt i perioden for bisættelsen.

»Familien har kun været væk fra huset i få timer,« fortæller vicepolitikommissæren.