De går ind for absolut ingen smitte med covid-19, de kinesiske myndigheder. Og det skal tages helt bogstaveligt.

Således har man bedt indbyggerne i Hongkong om øjeblikkeligt at indlevere de hamstere, de har indkøbt. Det gælder også, selv om de er blevet foræret væk som julegaver.

De skal nemlig destrueres, efter at spor af covid-19 blev fundet på 11 hamstere i en dyreforretning.

Ordren kommer samtidig med an advarsel om ikke 'at kysse dem, eller efterlade dem på gaden'. Det skriver The Guardian.

Folk står udenfor dyrehandlen Little Boss, hvor en ansat er testet positiv for covid-19. Nu skal tusindvis af hamstere slås ihjel i Hongkong.
Folk står udenfor dyrehandlen Little Boss, hvor en ansat er testet positiv for covid-19. Nu skal tusindvis af hamstere slås ihjel i Hongkong. Foto: BERTHA WANG
Vis mere

Myndighederne kom med ordren tirsdag. Det skete, efter at 11 tilfælde af smitte med corona blev fundet hos 11 hamstere af de 178, der blev testet sammen med kaniner og chinchillaer i Little Boss dyrehandlen.

Det skete, samtidig med at de ledte efter smittekilden til Hongkongs første usporbare deltavariant i mere end tre måneder, fundet hos en 23-årig ansat i butikken på Causeway Bay.

To ansatte mere er også blevet bekræftet smittet. Det inkluderer en, der renser dyrenes bure og tager sig af hamsterne.

Svaret fra myndighederne kom hurtigt. De stopper salget af hamstere og importen af alle gnavere med det samme.

Arbejdere gør rent på gaden i Hongkong.
Arbejdere gør rent på gaden i Hongkong. Foto: BERTHA WANG
Vis mere

Der findes omkring 2.000 hamstere i Hongkong – inklusive dem, der er blevet købt siden den 22. december. De skal alle indleveres (til en dødsdom, forstås), og alle deres ejere skal testes for covid-19.

Sundhedsministeren i Hongkong, Sophia Chan, indrømmer, at der ingen beviser er for, at dyr kan smitte mennesker med coronavirus. Men hun vil gerne være sikker.

Alle dyr, der kommer fra forretningen på Causeway Bay, bliver 'humant behandlet', siger myndighederne.

Louis Yeung, fra forretningen Chinchilla and Pets, er forbavset over at høre, at hamstere kunne få coronavirus – og at smitten kan komme ind i landet gennem indpakningen af føde.

En slagter har kød til salg på et marked i Hongkong før det kinesiske nytår.
En slagter har kød til salg på et marked i Hongkong før det kinesiske nytår. Foto: BERTHA WANG
Vis mere

Hamsternedslagtningen kommer, dagen efter at de kinesiske myndigheder gav en usporbar omikronvariant skylden for at stamme fra en pakke, der var afsendt fra Canada.

Internationalt hersker der stor skepsis til teorien om, at smitten kan bæres på en brevforsendelse. Men i Beijing siger man, at test har vist spor, både på indersiden og uden på forsendelsen.