Busserne forlod den russiske ambassade i Kiev 5. januar. Ombord var 18 personer – hovedsageligt diplomathustruer og børn – der påbegyndte den 15 timer lange tur hjem til Moskva.
»Man kan sagtens komme til at overtolke på det, men det er svært at se som et tilfælde,« siger B.T.s internationale korrespondent Jakob Illeborg.
For de 18 kvinder og børn har ikke været de eneste.
Ifølge New York Times har Rusland i løbet af januar intensiveret tilbagetrækningen af diplomatisk personale og deres pårørende fra Ukraine.
Siden 5. januar har yderligere 30 ansatte fra ambassaden i Kiev samt fra konsulatet i den vestlige by Lviv også taget turen hjem. Diplomater fra yderligere to konsulater skulle angiveligt også være blevet bedt om at gøre sig klar til at forlade Ukraine, skriver mediet – ifølge amerikanske efterretninger skulle der endda ligge deciderede evakueringsplaner klar.
Og det er altså sket samtidig med, at Ruslands militære tilstedeværelse ved grænsen til nabolandet omvendt er blevet øget.
Mens der længe har været op mod 100.000 tropper samlet lige på den anden side af Ukraines østlige grænse, er der nu udsigt til noget lignende mod nord. I Hviderusland har præsident Aleksandr Lukasjenko netop annonceret en fælles øvelse med en større koncentration af russiske tropper i landet.
»Det er en klar eskalering, og uanset hvad kan det kun tolkes som endnu en trussel fra russisk side: Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at Rusland trækker diplomatisk personel ud samtidig med, at man påbegynder endnu en stor militærøvelse, og derudover har meget store bevægelser af tung materiel på vej mod den ukrainske grænse,« siger Jakob Illeborg:
»Det er enten et tydeligt signal om, at man faktisk er klar til at gå hele vejen – uden at man nødvendigvis har tænkt sig at gøre det. Men det kan også være en reel forberedelse på en militær indsats, hvor man sørger for at få sine egne folk ud af Ukraine først og samtidig sørger for at have tropper klar på flere fronter.«
Med tilstedeværelsen i Hviderusland vil de russiske tropper potentielt set kunne stå kun lidt over 100 kilometer fra den ukrainske hovedstad Kiev. Ifølge B.T.s internationale korrespondent »et angstfremprovokerende« scenario for den østeuropæiske lillebror – samtidig med at Rusland nu reelt kan invadere fra nord, øst og syd.
Situationen har også skabt internationalt oprør på storpolitisk niveau, og i denne uge har Ukraine fået et boost på den front, da Storbritannien har valgt at sende antipanserværnssystemer med store transportfly til Kiev.
»Det er også et signal,« siger Jakob Illeborg:
»Og så vil ukrainerne også bare gerne bare mærke en tryghed i, at der er nogen, der har deres ryg. Hvis det skulle komme til et militært svar fra Vesten vil det højst sandsynligt være fra USA og Storbritannien og ikke en bred NATO-indsats, og derfor er det værd at bide mærke i, at briterne nu er kommet på banen med reel håndgribelig hjælp.«
Rusland har i øvrigt meldt ud, at ambassaden i Kiev »fungerer som normalt«.
