Omkring klokken 3 i nat løb en anmeldelse ind hos Københavns Politi.

I Folehaven-kvarteret i udkanten af Valby var en bilist forulykket.

Det oplyser Københavns Politi til B.T.

Her havde en person nemlig kørt direkte ind i en lysmast og smadret store del af bilens front.

Her ses den hvide bil i det voldsomme uheld
Her ses den hvide bil i det voldsomme uheld Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

»Det er et solouheld, hvor bilisten kører direkte ind i den her mast,« fortæller politikredsens vagtchef søndag morgen.

Heldigvis kom bilisten ikke alvorligt til skade.

Ved du noget om sagen? Så vil B.T. gerne tale med dig. Skriv på sebj@bt.dk.

Københavns Politi blev natten til søndag også sendt ud til en formodet brandudvikling på Amager ved Sønderport, men her er meldingen også, at der ingen personskade var.