De 50 år, som dronning Margrethe har regeret i Danmark, er rullet af sted med en sådan hast, at det kan være svært for majestæten selv at fatte det.
Gennem fem årtier er det helheden snarere end enkelte høj- eller lavpunkter, der er det centrale for dronning Margrethe.
»Muligheden for at kunne tjene mit land har jeg altid set som det væsentligste. Det har jeg forsøgt at gøre så godt som muligt gennem alle årene.«
»Det at føle, at man kan gøre noget for sit land. Være noget for sit land. Og så ovenikøbet også får tak for det. Det kan ikke være bedre,« siger Dronningen.
B.T. har fået interview med Dronningen i anledning af 50-års-jubilæet som regent.
Efter at være blevet ledt igennem både den grønne og den gule salon i Christian IX's Palæ på Amalienborg bliver vi sat til rette i den Røde Salon, der dels bliver brugt i halv- og helofficielle anledninger, men som også fungerer som 'privaten' for Dronningen, hvad indretningen også giver indtryk af.
Fra vægge og karme kigger både Dronningen og prins Henrik frem fra billeder.
Foruden glæden ved meningen i selve opgaven knytter de største stjernestunder og sorger i tiden sig stærkt til familiære forhold:
»Det, at min mand blev syg og døde, var en stor omvæltning for mig. Det var også en stor sorg at miste min far, men det hører jo ligesom med til hele historien. Det var også en stor sorg, da min mor døde, men hun var fyldt 90 og havde kunnet følge med i alting undtagen måske de sidste uger af sit liv. Jeg har været heldig at have haft en mor, der virkelig var der, og som betød så meget for mig. Og som også betød umådelig meget for sine børnebørn,« siger Dronningen.
Da prins Henrik gik bort, ændrede livet sig for Dronningen, men måske i mindre grad for hende end for andre, der oplever det samme.
»Pludselig gør man det meste alene og selv. Men det har været en glæde for mig at have min gerning – dette job, som jeg regner med at blive siddende i, så længe jeg lever. Jeg ser hos mange venner, der bliver alene, at tilværelsen bliver meget anderledes. Jeg tror ikke, at min egen er blevet tilsvarende anderledes, fordi jeg stadigvæk har alt det, jeg skal. Det er noget, der både stiver én af og opmuntrer én, at man har noget at stå op til hele tiden,« siger Dronningen.
Når den dag kommer, føler dronning Margrethe sig overbevist om, at Kronprinsen vil være klar til at tage over.
»Når det bliver hans tur til at tage opgaven på sig, tror jeg, han kommer til at gøre det ganske glimrende. Han kommer til at gøre det anderledes end jeg, helt sikkert, men sådan skal det også være, når generation følger generation, og når en mand følger efter en kvinde,« siger Dronningen.
Det er ikke hendes plan at fremlægge en særlig recept for Kronprinsen, som han kan følge, når han en dag bliver konge.
»Jeg håber, jeg kan gøre det samme over for Kronprinsen, som min far gjorde over for mig. At lade det komme lige så stille. Ingen opskrifter. Ikke noget med husk punkt 1, 2, 3 med underpunkterne a, b, c. Det er ikke mig,« siger Dronningen og fortsætter:
»Man skal have tillid til sin familie, og for min egens vedkommende synes jeg selv, at de er yderst tillidsvækkende.«
Hun er overbevist om, at Kronprinsen kan slippe for at blive sammenlignet med Dronningen i sin gerning, alene fordi han har et andet køn.
»Netop fordi jeg var en kvinde, der overtog efter en mand, vidste jeg, at meget ville komme til at virke anderledes og derfor ikke blive målt direkte op mod min fars måde at gøre tingene på. Det var en kæmpe hjælp, og jeg håber, at det bliver lige sådan for Frederik. Han bliver en mand, der følger efter en kvinde, så mange af forskellighederne afskrives på det forhold alene,« siger Dronningen.
»Kronprinsen har en god måde at hvile i sig selv og omgås og tale med alle slags folk. Han har en vældig god sans for unge mennesker, og så har han jo en fremragende kone, der kommer til at støtte ham vældig fint. Det er jeg ikke i tvivl om.«
Hvilke konkrete forskelle, man vil kunne mærke, når Danmark en dag skifter regent, vil Dronningen dog ikke gætte på.
»Vent og se,« lyder opfordringen til de nysgerrige.
Familielivet har også givet Dronningen store glæder og direkte input til rollen som regent:
»Når man er en familie med to drenge, der vokser op og bliver store unge mænd – vel efterhånden modne mænd, selvom jeg ser dem som unge mænd, fordi de er yngre end mig – er det jo også med til, at man ikke sidder så isoleret. Det har betydet, at jeg er blevet ved med at møde mennesker, der er yngre end mig selv,« siger Dronningen, inden hun knastørt bemærker, at det naturligvis oftere og oftere er tilfældet ganske automatisk:
»Det sker jo under alle omstændigheder mere og mere, jo ældre man bliver. Efterhånden er alle jo yngre!«
I et interview fra 2020 udtalte Dronningen: »Jeg tror ikke, der er ti år foran mig.« Men hvordan ser hun på den sag nu?
»Jeg tror stadigvæk, at det er noget i den størrelsesorden, det må jeg sige. Det vil vise sig. Foreløbig har jeg det vældig godt.«
»Jeg har set mine sønner blive gift. Jeg er blevet bedstemor. Jeg har mistet min mand, men vi havde nogle fantastiske år sammen. Det betød noget. Der er noget at tære på.«
Det betyder imidlertid ikke, at der ikke stadigvæk er store dage at se frem mod:
»Det er mit håb fortsat at opleve min familie vokse til. Det er herligt at følge mine børnebørn. Jeg håber at opleve prins Christian blive 18,« siger Dronningen.
