Onsdag eftermiddag er Fyns Politi massivt til stede i Vollsmose.

Her er der nemlig melding om et muligt skyderi.

Politiet er desuden til stede på Ørbækvej i krydset ved Rosengårdcenteret. Dette er i forbindelse med en anholdelse af en person. Det oplyser Fyns Politi på Twitter.

Også hunde afsøger i området omkring Rosengårdcenteret.

I alt otte personer er i forbindelse med det forlydende skud blevet anholdt.

Syv personer er blevet anholdt ved Rosengårdcenteret, mens en enkelt er blevet anholdt et andet sted i Odense, skriver Politiet kort før klokken 18 på Twitter.

Fyns Polit er desuden massivt til stede ved Rosengårdcenteret i forbindelse med skyderiet. Her afsøger hunde området. Foto: presse-fotos.dk.
Fyns Polit er desuden massivt til stede ved Rosengårdcenteret i forbindelse med skyderiet. Her afsøger hunde området. Foto: presse-fotos.dk.
Vis mere

Skuddet skulle efter sigende være afgivet omkring Center Øst, der også er kendt som butikscenteret Vollsmose Torv.

Politiet oplyser, at der indtil videre ikke er nogle meldinger om tilskadekomne i forbindelse med det mulige skyderi.

Til B.T. siger Charlotte Nyborg, der er kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi, at det lige nu ikke står klart, hvornår politiet kan melde mere ud om det forlydende skyderi. På Twitter skriver politiet:

»Vi har lige nu meget travlt med at få klarlagt, hvad der er sket i Vollsmose og i forbindelse med anholdelsen ved Rosengårdcenteret. Vores fokus er på borgernes tryghed og sikkerhed. Så snart vi har nyt, melder vi det ud,« står der i tweetet.

Det er ikke mere end en uge siden, at Fyns Politi valgte at forlænge en visitationszone i området, som indtil nu har varet i over to måneder.

Visitationszonen blev indført 9. november, efter en skudepisode i området.

Politiet var i går talstæørkt til stede i Vollsmose i forbindelse med et skyderi. Der var ingen meldinger om tilskadekomne. Foto: Presse-fotos.dk.
Politiet var i går talstæørkt til stede i Vollsmose i forbindelse med et skyderi. Der var ingen meldinger om tilskadekomne. Foto: Presse-fotos.dk.
Vis mere

Siden har flere skudepisoder dog alligevel fundet sted, og noget tyder på, at der altså igen onsdag er afgivet skud i området.

Fyns Politi har tidligere meldt ud, at der er tale om en verserende konflikt mellem forskellige bandegrupperinger i Vollsmose og i boligområdet Korsløkke.

Konflikten har betydet flere opgør med både våben og skud – og det ser altså ud til, at den konflikt langt fra er overstået. I et dokument sendt ud af Politidirektøren ved Fyns Politi Arne Gram fremgik det, at man fra politiets side frygtede yderligere opgør mellem grupperingerne i området.

Dette var også årsagen til, at man 4. januar valgte at forlænge visitationszonen i området yderligere.

»Vi vil ikke finde os i, at en lille gruppe af personer tror, at loven ikke gælder for dem, og at de kan tillade sig at udsætte andre for fare. At bruge våben på offentlige områder, hvor almindelige, fredelige borgere færdes, er simpelthen forkasteligt,« sagde Arne Gram i forbindelse med forlængelsen af visitationszonen.

B.T. følger sagen.