Som ung havde Alberte Clement Meldal 'det perfekte udseende'. Hun var 180 centimeter høj, vejede 56 kg og havde et smukt ansigt.

Hun var kun 15 år gammel, da hun blev kåret som 'ALT for damernes Supermodel' i 1992. Titlen gav hende adgangsbilletten til Eileen Fords modelkonkurrence 'Supermodel of the World', hvor hun vandt en femteplads og tog første skridt i retning af det, der skulle blive en lang karriere som model.

Indtil hun fyldte 30 år, arbejdede Alberte Clement Meldal som professionel fotomodel. Jobbet krævede, at hun konstant holdt vægten nede, så hun var fanget i 'et madfængsel' og udviklede en spiseforstyrrelse.

»Jeg spiste ingenting. De år, hvor det var værst, og hvor jeg boede i udlandet, var det noget med at spise en kop Knorr-bouillon til morgenmad og så ikke noget andet, før jeg var ved at dø klokken 18 og løb ind og købte en kingsize Sneakers, som jeg spiste lynhurtigt for at få blodsukkeret op. Og så havde jeg vildt dårlig samvittighed bagefter. Det er jo ikke sundt, vel, at leve på den måde,« har hun fortalt til Alt for damerne.

Alberte Clement Meldal, da hun stadig arbejdede som model. Foto: Alt for damerne.
Alberte Clement Meldal, da hun stadig arbejdede som model. Foto: Alt for damerne. Foto: ARKIV
Vis mere

Men en konstant sult var ikke den eneste følge af det stringente kostregime, hun fulgte. En anden konsekvens viste sig syv år efter, at Alberte Clement Meldal havde droppet modelkarrieren, da hun i en alder af kun 37 år fik konstateret knogleskørhed. Det fortæller hun til Femina.

I dag har hun lagt modelkarrieren bag sig og arbejder som journalist og radiovært og har blandt andet lavet P1-programmerne 'Tynd og glad?'og 'Jeg er nøgen' samt radiodramaet 'Supermodel' med udgangspunkt i sin egen historie.

»Jeg har ikke kendt nogen internationale modeller, som ikke har levet i et slankekursregime med katastrofale konsekvenser til følge. For mit eget vedkommende har jeg, foruden det mentale fængsel, formodentlig fået knogleskørhed af at spise for lidt,« har hun sagt til Berlingske.

Ifølge Sundhedsstyrelsen lever op mod 650.000 danskere – hver tredje kvinde og hver sjette-ottende mand – med knogleskørhed. Anoreksi er én af mange årsager til, at man opbygger for lidt knoglevæv, hvilket kan føre til knogleskørhed senere i livet, siger Ulla Knappe, der er formand for Osteoporoseforeningen.

For at forebygge knogleskørhed anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle i teenageårene får 900 milligram kalk og ti mikrogram D-vitamin om dagen. Den anbefalede dosis får man for eksempel ved at drikke to glas mælk, spise en skive ost og i øvrigt spise en almindelig kost.

»Men som fotomodel har Alberte sikkert ikke drukket meget mælk, og hun har sandsynligvis sprunget måltider over. Derfor har hun nok ikke fået bygget nok kalk op i knoglerne, inden hun er begyndet at tabe det igen,« siger Ulla Knappe.

Unge, der ikke får tilstrækkeligt med vitaminer via kosten, bør tage et kosttilskud af både kalk og D-vitamin hver dag samt dyrke motion, hvor man bærer sin egen vægt. Det kan være ved at gå eller løbe en tur, danse eller sjippe, siger hun.

Allerede i 25-års alderen topper knoglemassen, og derfra svinder den. Derfor ser man i Osteoporoseforeningen med bekymring ikke bare på unge, der sulter sig selv, men også unge, der bruger meget af deres tid 'passivt foran skærmen med en cola i hånden, i stedet for at dyrke motion':

»Vi er bekymrede for, at vi om ti år ser en stor gruppe unge, der når 30-års alderen og ikke har fået opbygget tilstrækkelig med knoglemasse,« siger Ulla Knappe.