Hans karriere i de juridiske indercirkler i det danske justitsvæsen har været nærmest guldbelagt, men lige nu rusker han tremmer i et arresthus.

Den indtil mandag tophemmelige varetægtsfængsling af spionchef Lars Findsen fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har vakt opsigt verden rundt.

Normalt er fængslinger af spionchefer forbeholdt mindre demokratiske lande som Kina, Jordan og Kasakhstan. Og derfor er nyheden om frihedsberøvelsen af den hidtil så succesfulde FE-chef for at have lækket fortrolige oplysninger da også blevet mødt med vantro og chok.

»Jeg er selv meget berørt af det, efter at have arbejdet tæt sammen med han i toppen af PET fra 2002 til 2006. Han har været eksponent for en moderniseringsproces af efterretningstjenesterne, der tidligere har været opfattet som ekstremt lukkede foretagender med skæg og blå briller,« siger den tidligere operative chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen.

Lars Findsen blev i 2002 som 37-årig hentet fra at være kontorchef i Justitsministeriet til den travle og potentielt meget udsatte post som PET-chef.

I tiden efter 11. september-angrebet i USA året inden og siden Muhammed-krisen regnede de fleste med, at det ikke var et spørgsmål, om Danmark ville blive ramt af et større terrorangreb, men snarere hvornår.

Her var Lars Findsen med til at give PET en ny og balanceret form for åbenhed over for offentligheden med eksempelvis virksomhedsberetninger, pressebriefinger og interview. Og angiveligt med det politiske bagland i orden.

»Jeg kender ingen, der har haft så meget politisk tæft som Lars Findsen og hele tiden har hængt i røret med departementet (Justitsministeriet, red.). Han har været fremsynet, strategisk veltænkende og en blændende dygtig jurist efter min opfattelse,« tilføjer Hans Jørgen Bonnichsen.

Lars Findsen tror på størt mulig åbenhed om de danske efterretningstjenesters hemmelige virke. Her stiller han op til portræt i 2017 på Forsvarets Efterretningstjenestes velbevogtede lyttestation 'Sandagergård'.
Lars Findsen tror på størt mulig åbenhed om de danske efterretningstjenesters hemmelige virke. Her stiller han op til portræt i 2017 på Forsvarets Efterretningstjenestes velbevogtede lyttestation 'Sandagergård'. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Vis mere

Han beskriver Lars Findsen som indehaver af en drenget charme, som gør ham i stand til at omgås folk på alle niveauer – også blandt udenlandske samarbejdspartnere.

»Han er på sin vis meget løs og afslappet. I stedet for en frokost har jeg set ham tage en konservesdåse frem og spise makrel med en ske på kontoret. Og når vi har været ude, har han taget sin guitar med og har vist sig at være en god musiker,« supplerer Bonnichsen.

For et par år siden gav Lars Findsen trods sit job som spionchef i FE ikke desto mindre et interview til magasinet Euroman.

Også her gav han udtryk for sin tro på en vis grad af øget åbenhed, så borgerne får større tillid og samhørighedsfølelse med den nødvendigvis noget hemmelighedsfulde efterretningsverden, der dog ikke behøver være »det her ultrahemmelige univers«.

»Vi ville gerne have FE væk fra at blive set som det mørkeste sted i staten. Der havde været en tendens til, at man havde været mere lukket, end nødvendigt er. Vi har et særlig mandat til at operere hemmeligt, og vi har nogle særlige midler og værktøjer, og meget af det, vi foretager os i udlandet, er pivulovligt dér, hvor vi gør det. Og der er meget, som man aldrig får os til at sige en lyd om. Men vi har også en særlig forpligtelse til at sige så meget, vi kan,« forklarede Lars Findsen i interviewet.

Og da det mandag slap ud, at det var den 57-årige FE-chef, der i ugevis havde siddet varetægtsfængslet i største hemmelighed, var det måske også sigende, at det var Lars Findsen selv, som ønskede sit navneforbud ophævet.

Ligesom han i et ubevogtet øjeblik fra den åbne til den dobbeltlukkede del af retsmødet så sit snit til at henvende sig til offentligheden gennem journalisterne i retslokalet:

»Jeg nægter mig skyldig og vil gerne have sigtelsen frem. Det her er vanvittigt.«