Spontanitet er ikke Sæþór Kristínssons ting – overhovedet.
»Hvis jeg skal noget lørdag, skal jeg vide det mandag,« siger han.
Det var bestemt ikke det indtryk, man fik, når han i ‘Den store bagedyst’ gang på gang imponerede dommerne i den hemmelige udfordring. Det vender vi tilbage til. Først skal vinderen sætte ord på sig selv:
»Jeg er meget introvert som person. Jeg skal føle mig tryg og sikker i et selskab, før jeg kan være mig selv,« siger Sæþór Kristínsson.
»Hvis energien i et selskab ikke er rigtig for mig, bliver jeg tilbageholdende. Hvis folk fylder meget i et selskab, fylder jeg ikke så meget. Hvis de taler om noget, jeg ikke føler, jeg kan tale med om, så deltager jeg ikke i samtalen.«
Det er ikke en bevidst handling, men bliver ofte tolket som sådan:
»Folk tror, at jeg er tilbagetrukket eller måske arrogant. Jeg har altid kæmpet med, at folk tror, at jeg ikke gider dem. Men det er en misforståelse af introverte mennesker.«
For Sæþór Kristínsson betyder indadvendtheden, at det kræver mange kræfter og tapper ham for energi, hvis han er sammen med mange mennesker eller omgivet af høje lyde.
Noget af det værste, han ved, er, når hele familien skal i Bilka.
»Jeg handler helst alene og med musik i ørerne, for så kan jeg lukke folk ude … Det lyder helt autistisk, når jeg siger det,« griner han.
»Men jeg kan altså alting. Jeg skal bare være forberedt på det, så jeg kan lade op inden.«
Når man har det sådan, må det være en udfordring at være kæreste med Thomas Evers Poulsen. Bagedyst vinderen og danseren, har været kærester i seks år og boet sammen i fire af dem. De lever til fulde op til devisen om, at modsætninger mødes:
»Thomas er meget ekstrovert og får energi af at være sammen med mennesker. Det er stadig svært for ham at forstå, når jeg ikke kan overskue, at vi skal ud.«
Det kan skabe misforståelser:
»Engang syntes han at det var noget pjat, når jeg gerne ville hjem fra en fest, men han er blevet bedre til at sige: ‘Det kan vi godt’, selvom han selv gerne vil blive.«
Parret bliver hele tiden bedre til at forstå hinanden og give den nødvendige plads.
»Men nogle gange er det bedre, at jeg nægter at tage med, hvis jeg ikke har overskud, end at jeg ødelægger aftenen for mig selv og Thomas.«
Det er bestemt ikke fordi, Sæþór Kristínsson ikke kan lide mennesker eller selskab, han skal bare lade op til det.
Det gør han for eksempel, når han står i træningscenteret tidligt om morgenen. Så har han musik eller en podcast i ørene og er 100 procent sig selv.
Han begyndte at træne, da datteren Gloria var helt lille. Dengang trillede han rundt med barnevognen og så de andre fædre stå rundryggede over deres vogne.
»Jeg tænkte, sådan skal jeg ikke se ud. Derfor begyndte jeg at træne med vægte.«
Men han opdagede, at det udover en stærk krop også gav ham ro i hovedet. I dag er træningen uundværlig.
Når han ikke får trænet eller får den nødvendige forberedelsestid, inden han skal ud, kan han mærke det – fysisk.
»Så dirrer det i kroppen og jeg bliver irriteret,« siger han.
Det føles som en overfølsomhed, hvor selv den mindste lyd eller den blideste berøring kan gøre ondt.
»Hvis jeg er mættet af indtryk, kan jeg næsten ikke have, at min datter vil give mig et kram, bare det, at hun rører ved mig, er for meget.«
Han forklarer hende, at det ikke er noget galt med hende eller det, hun gør. Det er en følelse inde i ham – det er bare 'sådan han er'.
Tilbage til ‘Den store bagedyst’, hvor Sæþór Kristínsson uge efter uge blev testet på spontanitet i et stuvende fuldt telt. Og den ene gang efter den anden brillerede i 'Den hemmelige udfordring'.
Hvordan kunne han være tilpas der? Hans egen forklaring er enkel:
»Jeg følte mig helt tryg i teltet. Jeg lavede noget, jeg godt kunne lide, og som jeg syntes, var sjovt. Derfor kunne jeg slappe af og være mig selv.«
