Fez, tropehat, julemandsskæg og store runde briller er en fast del af hverdagen for Niels Ingolf Rasmussen. Men sådan har det ikke altid været.
Den 66-årige entertainer tryllede på livet løs i sin barndom, indtil de hårde og popularitetssøgende teenageår rev ham ud af drømmen – og sendte ham ud på noget af en omvej.
»Når jeg sagde til de unge damer, at jeg tryllede, så synes de faktisk, jeg var nørdet. Det var sgu ikke lige det, de gad at høre på. Så blev det lagt lidt på hylden. Og jeg kastede mig i stedet over musikken.«
»Jeg blev bassist i et heavyrockband, som jeg rejste rundt med i hele Danmark. Vi spillede mange forskellige steder, og var blandt andet opvarmning for Gasolin nogle gange.«
I dag er Niels Ingolf Rasmussen dog et helt andet sted. Noget, en bemærkning fra en nærtstående kvinde vendte op og ned på. Det vender vi tilbage til.
Anno 2022 er han ballonkongen Bugislaw i Aalborg Storcenter, Safari-Simon og julemand i Aalborg Zoo. Ham fra 'coronaboblen'.
Og man kan sagtens tale om, at den 66-årige gentofteborger, der i dag bor i Brønderselv og lever af at underholde børn, er vendt hjem.
Han har nemlig altid elsket at underholde de yngste.
»Børn er utroligt hyggelige og ærlige at have med at gøre, for hvis børn ikke føler sig underholdt, så går de bare. Det er ikke ligesom voksne, der sidder og klapper af høflighed, selvom det er noget værre lort, en eller anden står og laver. Der er kontant afregning her og nu.«
Når han laver ballondyr og småtryllerier på centertorvet i Aalborgs Storcenter, hvor han bruger de fleste af årets arbejdstimer, forsøger han at tale ind i de små poders krøllede tankegang.
»Børns fantasi er fantastisk, for den kan du jo forme. Hvis jeg fortæller en historie om noget, så er det i børnenes verden SÅDAN. Der er ikke noget at diskutere.«
»Jeg elsker at få glæden og grinet frem hos dem. Jeg er en, der kan lide at fortælle en god historie og hygge om børnene.«
Hemmeligheden bag det gode show handler dog ikke kun om at fange børnenes opmærksomhed. Når den 66-årige entertainer eksempelvis giver den gas som Safari-Simon på scenen i Aalborg Zoo, skal de voksne også være med.
»For hvis lille Peter griner, men derefter kigger op på sin far, der sidder og keder sig, så vil Peter i løbet af meget kort tid også begynde at kede sig, fordi han tænker, far ikke morer sig. Den detalje skal man ikke tage fejl af.«
Det var dog først for cirka 25 år siden, at Niels Ingolf Rasmussen røg tilbage ind på trylleriets hovedvej, og lod glædesfølelserne fra barndommen boble frem igen.
Efter afslutningen på heavyrockperioden fik han med tiden to børn, og så blev der skruet ned for både musik og trylleri. Det blev kun til lidt magi på hobbyniveau.
Med alderen fik han også mere almindelige job. Men entertainergenet lå hele tiden og lurede under overfladen. Indtil hans daværende kone den skæbnesvangre dag for cirka 25 år siden prikkede hul på bylden med en rammende kommentar.
»Når du kommer hjem fra dit job som sælger, så er du altså mindre glad, end når du har været ude at trylle. Så jeg synes, du skal prøve at leve af trylleriet,« sagde hun til ham.
Derfra startede artistkarrieren for alvor.
I starten tryllede han med kaniner og duer og gav den gas som manipulator. Og han havde også et underholdningskoncept, hvor han tog ud og underholdt for voksne.
»Men jeg fandt på den lange bane ud af, at der, hvor min styrke ligger, det er børneunderholdning. Jeg duer ikke til de voksne og teenagerne. Jeg er ikke sådan en med korttricks og mentaltricks.«
Gennem de sidste 25 år har han så langsomt bygget karrieren op til der, hvor han er i dag.
I starten var der ikke meget at lave, men i dag har han job nok til at leve af det. Uden overhovedet at være rig.
»Jeg kan betale mine regninger og min skat, har en bil at køre i, har haft råd til at købe mig en gammel båd, og så kan jeg rejse lidt på ferie en gang imellem.«
Men det gør ikke 66-årige Niels Ingolf Rasmussen noget, at han langtfra lever en jetsettilværelse.
»Jeg er ikke artist for pengenes skyld. Jeg ser sådan på det, at man skal lave noget i livet, som man er glad for. Det er ikke et mål i sig selv at have mange penge. Det er et mål i sig selv, at man er tilfreds med det, man står op og laver hver dag.«