Indhyllet i ørkenstøv og mørke tænkte Simi Jan, at livet var slut. At hun skulle møde sin skaber. At hun nu var død.
Nu taler hun ud om en dramatisk bilulykke i Afghanistan, der forleden var tæt på at koste hende livet.
»Der var nogen, der holdt hånden over mig,« siger hun til B.T.
Simi Jan er netop kommet tilbage til Danmark og den tørre afghanske ørken er erstattet af blitz-lys på den røde løber i Den Kongelige Opera i København. Den 42-årige tv-vært er inviteret til TV 2's årlige show, 'De største øjeblikke.'
Men ulykken kommer atter helt tæt på, bare hun kigger ned på sine egne knæ.
»Jeg har stadig blå knæ og mærker her,« siger hun og peger.
Simi Jan var på arbejde i Afghanistan, da hun så den modkørende bil.
»Jeg nåede at skrige inden braget. Og troede faktisk ikke... Altså, jeg vidste ikke, om jeg var i live. Pludselig var der meget stille og meget støv. Mørkt. Jeg tænkte: 'Er jeg død nu? Eller er jeg i live?',« siger hun.
Da hun opdagede, at hun godt kunne bevæge sin krop, var det første, hun gjorde at fjerne sikkerhedsselen, så hun kunne komme ud af bilen.
»Min frygt var, at bilen ville eksplodere. Eller at sikkerhedsselen ikke kunne løsnes,« fortæller hun.
Normalt bruger ingen sikkerhedsseler i det krigshærgede land - det er ikke en prioritet, når bomber falder om ørene på en. Heldigvis virkede airbagen.
»Så det var virkelig et mirakel, at de ting ligesom skete. Ellers kunne det være gået meget, meget galt,« siger hun.
Og når man står ude i ingenmandsland, er der hverken ambulancer, klinikker eller helikoptere, der kommer og redder dig.
»Der var et par kvinder i den anden bil, der blødte fra hovedet og foden, som jeg så hjalp. De blev transporteret til en klinik en times kørsel væk. Heldigvis var det ikke noget alvorligt,« fortæller hun.
En ting var vigtigt for Simi Jan, da hun kom ud af bilen:
»Jeg skulle have min mobiltelefon, for jeg havde optagelser fra de sidste dage. Den skulle med ud!,« siger hun og forklarer:
»Vi var i chok. Men Taliban kom til undsætning. Vi ventede flere timer, og så blev vi transporteret væk derfra. Jeg endte med at sove på et lergulv i en lerhytte et eller andet sted i Helmand,« siger hun.
Hjemme i Danmark anede hendes familie intet.
»Jeg skrev bare en sms: Ulykke. Alt er godt. Jeg har det fint. Ingen døde. Min mand skrev: 'Er du i chok?'. Ej, det tror jeg ikke. Lige nu handler det bare om overlevelse. Jeg sagde bare, jeg ville ringe senere. Men det kunne jeg ikke, for der var ikke mobildækning. Men han vidste godt, at alt er okay. Han var selvfølgelig bekymret,« siger Simi Jan.
