Flere betjente har onsdag været til stede ved Park Allé i Søborg, hvor en person er blevet ført væk i en hvid dna-dragt.

Det viser billeder fra stedet, hvorpå man også kan se flere politibiler.

Ligeledes fremgår det, at et område er blevet afspærret.

Det har for nuværende ikke været muligt for B.T. at komme igennem til Københavns Vestegns Politi.

En person er blevet ført væk iført en hvid dragt.
En person er blevet ført væk iført en hvid dragt. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

På Twitter bekræfter politikredsen dog tilstedeværelsen. I et tweet lyder det:

»Vi har været til stede på Søborg Parkallé siden klokken 14.30-tiden for at undersøge en anmeldelse om knivstikkeri.«

Og kort tid efter kom følgende opdatering:

»Vi arbejder aktuelt ud fra, at en mand, efter at være stukket med kniv i en lejlighed, gik ud på gaden og herfra blev kørt til hospitalsbehandling. To andre mænd er anholdt, og vi undersøger nu deres eventuelt forbindelse med hændelsen.«

B.T. følger sagen.