Chefredaktør for Jyllands-Posten Jacob Nybroe er blevet frikendt for at have brudt det navneforbud, som Britta Nielsens yngste datter, Nadia Samina Hayat, var beskyttet af i begyndelsen af svindelsagen. De tre andre journalister slipper for straf.
Det har retten i Aarhus onsdag afgjort.
Mens Jacob Nybroe er frifundet, lyder dommen for graverjournalist og Cavling-vinder Morten Pihl, redaktør Jesper Høberg og tidligere retsreporter Michael Fagerberg Thykier, der nu har sin daglige gang på Politiken, at bødestraffen bortfalder.
Retten i Aarhus oplyser, at det skyldes, at det er vurderet, at de er skyldige i uagtsomt at have overtrådt navneforbuddet, men da der er gået flere år siden, at sagen begyndte, bortfalder straffen.
Jacob Nybroe og de tre journalister har alle gennem sagen nægtet sig skyldige.
»Vi mener ikke, at det, der er skrevet i Jyllands-Posten, gør, at man i en bredere kreds kan identificere Samina. Vi har ikke nævnt hendes navn, vi har ikke nævnt hendes stilling, vi har ikke nævnt, at hun var i familie med Britta, datter eller noget,« lød det forud for sagen fra deres forsvarsadvokat, Søren Abildgaard Pedersen.
Sagen trækker tråde tilbage til begyndelsen af sagen om Britta Nielsens bedrageri i 2018. På det tidspunkt var datteren, den i dag 34-årige Nadia Samina Hayat, nemlig beskyttet af et navneforbud i en kort periode, da hun endnu ikke selv var tiltalt i sagen, men blot sigtet. I dag er hun idømt fire års fængsel for hæleri.
Navneforbuddet betød, at man – som blandt andet journalist – ikke måtte offentliggøre navn, stilling, bopæl eller andre oplysninger, som kunne afsløre hendes identitet i den periode, hvor navneforbuddet gjaldt.
Det vil sige fra 11. oktober 2018 og frem til 14. november samme år, hvor navneforbuddet – ifølge Ekstra Bladets oplysninger – igen blev ophævet, og hun sammen med sin søster stillede sig frem på tv med sin forklaring.
Det navneforbud mente hendes forsvarsadvokat, Christian Bjerre, dog ikke blev overholdt i Jyllands-Postens dækning af sagen, og derfor anmeldte han journalisterne tilbage i 2018. I starten af 2020 blev de sigtet, og det retlige efterspil kunne begynde.
Mere specifikt handler det om to artikler under overskrifterne 'Hun flygtede fra svindelanklager for 111 millioner kroner - blev hun advaret?' og 'Hestehandleren fra Hvidovres utrolige fupnummer', som er blevet skrevet af de tre journalister, mens de arbejdede under chefredaktør Jacob Nybroe.
Heri skulle de tre journalister have oplyst flere detaljer, der ifølge anklagemyndighedens opfattelse sammenlagt kunne identificere Nadia Samina Hayat som mistænkt i sagen, selvom der på daværende tidspunkt var nedlagt navneforbud.
Det drejer sig blandt andet om oplysninger om, at Britta Nielsen havde tre børn, at to kvinder og en mand, som var yngre end hende, var sigtet for hæleri, og at hun havde købt et dyrt føl til sin datter, samt at datteren havde et selskab, som handlede med heste i Holland. Ligesom Nadia Samina Hayat i forbindelse med artiklerne var afbilledet siddende ved siden af Britta Nielsen til en hesteauktion.
Alt sammen oplysninger, som sammenlagt kunne identificere, at det var hende, der var tale om, mente anklagemyndigheden.
Anklager Kirsten Skov-Petersen fortæller dog, at journalisterne blev frifundet for at have brudt navneforbuddet i forbindelse med, at de bragte billedet, der hang sammen med den ene overskrift.
»Der siger retten, at det bliver de frifundet for, fordi det ikke stod klart for dem, at det var Nadia Samina Hayat, der sad ved siden af Britta på det,« forklarer hun.
Derimod fandt retten, at det var et brud på navneforbuddet at bringe artiklen: 'Hun flygtede fra svindelanklager for 111 millioner kroner - blev hun advaret?'.
Frifindelsen af Jacob Nybroe begrundes med, at han ikke havde kendskab til det konkrete indhold i artiklen, da han var på ferie, da den blev udgivet.
»Redaktøren var bekendt med, at de her tre journalister ville skrive artiklen, men han tog på ferie fredag den 12. oktober (to dage før udgivelsen, red.) og har derfor ikke set artiklen og derfor ikke haft kendskab til, hvad der ville blive skrevet om, så på den baggrund frifindes redaktøren for sit redaktøransvar efter medieansvarsloven,« forklarer Kirsten Skov-Petersen, der havde håbet på et andet udfald.
»Selvfølgelig mener jeg, at der skal være et redaktøransvar, ellers ville jeg ikke rejse tiltalen. Så nu må vi nærlæse principperne, som domsmandsretten har fulgt,« siger hun.
Herefter skal statsadvokaten tage stilling til, om sagen skal ankes til Landsretten.
Foruden de fire mediefolk på Jyllands-Posten blev seks andre journalister og chefredaktørerne også sigtet for at have brudt navneforbuddet i sagen i begyndelse af 2020 – heriblandt chefredaktør på Weekendavisen Martin Krasnik samt to journalister fra avisen. Det er uvist, hvornår disse sager skal for retten.
B.T. Aarhus hare forsøgt at få en kommentar fra Jacob Nybroe, men det har endnu ikke være muligt.
