Mødre, kærester og badmintonmakkere.
Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl er på flere måder et par, der skiller sig lidt ud fra den stereotype danske kernefamilie bag ligusterhækken.
Men parret er også velreflekteret og villige til at dele ud af de op- og nedture, som moderskabet byder på. Og det at bære hvert sit barn.
B.T. har talt med den ene halvdel af succesduoen, Christinna Pedersen.
I dag har parret Molly på to år og Pixi på knap tre måneder. Kamilla bar det første barn, mens Christinna for nylig var gravid med det seneste skud på stamtræet.
»Det har hele tiden været et stort ønske for os begge at blive gravide. Og så var det bare mest naturligt, at Camilla skulle være gravid først, da hun har et par år mere på bagen end mig,« siger Christinna Pedersen og fortsætter:
»Da vi skulle have barn nummer to, var det så min tur.«
Hun er taknemmelig over, at parret har kunnet få deres foreløbigt to børn på den måde, som de allermest gik og håbede på.
Da Kamilla i foråret 2018 blev gravid med parrets første barn, skete det på bagkant af et stort ønske om at stifte familie.
»Vi følte, vi havde fået alt med fra vores badmintontid. Så det var naturligt og nemt at sige, at nu er det næste 'projekt baby'. Vi ønskede os inderligt at have et lille barn.«
Fjerboldene er altså nu erstattet af bleer, og parret har ikke noget imod at dele tankerne om det at bære hvert sin barn, og hvad det gør ved tilknytningen.
»Molly ved kun, at hun var inde i Kamillas mave, fordi vi har fortalt hende det, da hun for nylig oplevede, at Pixi var inde i min mave,« forklarer Christinna Pedersen og uddyber:
»Hun ved også, at hun fik mælk ved Kamilla, og nu får Pixi mælk hos mig.«
Specielt i netop ammefasen er det svært for begge mødre at være ligeværdige, husker hun.
»Der var Molly jo 100 procent afhængig af Kamilla, ligesom Pixi lige nu er 100 procent afhængig af mig.«
Under parrets første graviditet fortæller Christinna bundærligt, at den stærkere biologiske tilknytning til bæreren af barnet godt i glimt kunne være hård ved hende.
»Der var situationer, hvor Molly – hvis hun fik øje på Kamilla – instinktivt tænkte: 'nej, jeg vil hellere bare over til hende – i stedet for jeg vil være hos dig'.«
»Der kan jeg da nogle gange have siddet med en tåre i øjet, fordi jeg vil jo bare øse ud af al min kærlighed til Molly, og så var det lidt hårdt at blive fravalgt af sin egen datter.«
Derfor 'trænede' parret også forholdet mellem Christinna og Molly.
»Vi gjorde aktivt det, at hvis jeg sad og hyggede med Molly, og Kamilla måske havde en fornemmelse af, at hun var på vej til at hoppe over til hende, så gik hun bare lige ind og ordnede noget i et andet værelse. Og lod mig have tiden, øjenkontakten og smilene med Molly.«
Til januar bliver Molly tre år, og derfor oplever Christinna ikke længere den slags følelser.
»Der er ingen forskel nu i forhold til det Kamilla, Molly og jeg har sammen. For lige nu er hun jo ikke mere afhængig af den ene frem for den anden. Jeg føler, at Molly er præcis lige så meget min, som hun er Kamillas.«
Hun fortæller i øvrigt, at parret har snakket meget om de følelser, der opstod undervejs i hinandens graviditeter.
Og selvom der heldigvis er sket meget siden ruder konges tid, så har de to også gjort sig tanker om det at være en kernefamilie – med to kvinder i rollen som forældre.
»Det er jo ikke hvert andet barn i en børnehave eller i en folkeskoleklasse, der har to forældre af samme køn, så det har vi tænkt over.«
»Men lige nu har vi ikke de store bange tanker, hvad det angår, for vi kan mærke, at Molly har det supergodt. Når der en dag kommer spørgsmål fra hende, så begynder vi selvfølgelig at tage hende mere med ind i det.«
Parret frygter i øvrigt heller ikke for, om der kommer til at mangle tilstedeværelse af hankønsvæsener i børnenes liv.
»Vi har mange gode vennepar, hvor der er mænd, så der kan de så spejle sig i dem. Desuden har de også to onkler.«
»Så derfor er vi ikke bange for, at der kommer til at mangle noget i deres opvækst eller forståelse.«
Man fornemmer i det hele taget, at den bundærlige Christinna Pedersen mener det, når hun sætter ord på det liv, hun og soulmaten Kamilla Rytter Juhl indtil videre har haft.
»Vi har haft et badmintonliv, hvor vi har rejst verden rundt i ti år og fået store oplevelser, vi har gennemrenoveret et hus og fået to dejlige tøser.«
»For os er det bare den fulde pakke. Vi kunne ikke ønske os noget bedre.«
