Den danske landsholdsanfører Simon Kjær bliver hyldet af sine rivaler.

Danskeren er er ude i et halvt år på grund af en korsbåndsskade, der krævede en operation, efter han måtte udgå efter blot ét minut i Milans kamp mod Genoa i midtugen.

Den dårlige nyhed blev officiel fredag, og hurtigt spredte ordet sig omkring AC Milan-spillerens triste skæbne.

Og det har ærkerivalerne fra Inter også bemærket. I en rørende hyldest på sociale medier roser de danskeren i et opslag, der har modtaget hundredvis af kommentarer.

'Man kan være en mester i mere end en forstand. God bedring, Simon. Vi venter på dig på San Siro, så du kan få den klapsalve, du fortjener,' skriver Inter i opslaget.

Og hyldesten falder i god jord hos brugerne.

  • 'Respekt!'
  • 'Tak, Inter!'
  • 'Klasse!'
  • 'Format!'
  • 'Fantastisk gestus fra vores rivaler'

Kjær er efter sommerens EM, hvor han spillede en vital rolle ved Christian Eriksens kollaps mod Finland, blevet en mere og mere populær herre i den internationale fodboldverden. Udover de sportslige præstationer med Milan og landsholdet er han blevet hyldet for sin ageren uden for banen.

Det skete senest ved Ballon d'Or-kåringen, hvor han blev hyldet af blandt andet Chelsea-legenden Didier Drogba.