En nordkoreansk skoleelev er idømt dødsstraf for at have smuglet og solgt kopier af 'Squid Game'. Hans dødsdom bliver ved skydning.

Dommen kommer, efter at politiet har fanget syv gymnasieelever, der så showet, som er blevet et globalt hit.

Smugleren har købt en kopi af 'Squid Game' fra Kina og solgt usb-kort, der indeholder serien. Det rapporterer Radio Free Asia (RFA).

Ifølge RFA har en studerende, som købte serien, fået en dødsdom, mens de seks andre, som blot så serien, har fået fem års hårdt arbejde.

Endnu en scene 'fra Squid Game'.
Endnu en scene 'fra Squid Game'. Foto: Netflix / AFP
Vis mere

Lærere og skolens administration er blevet fyret, og der venter dem en dom på hårdt arbejde i fjerne miner.

Ifølge RFA var kopier af dramaet ankommet til det afsondrede land på trods af bestræbelserne på at holde det ude.

Det begyndte at sprede sig i Nordkorea på flashdrives og SD-kort.

I 'Squid Game' kæmper fattige folk mod hinanden i en traditionel børneleg om store pengepræmier. Taberne bliver henrettet – og det går godt i spænd med Nordkoreas risikable arbejdssituation og usikre job.

En scene fra 'Squid Game'.
En scene fra 'Squid Game'. Foto: Netflix / AFP
Vis mere

»Det hele startede i sidste uge, da en gymnasieelev i hemmelighed købte et usb-stik, som indeholdt det sydkoreanske drama. Han så serien med nogle af sine bedste venner i klassen.« Det fortæller en politimand fra den nordkoreanske North Hamgyong-provinsen til RFA.

»Vennerne fortalte det til endnu flere kammerater, og de delte derefter serien.

Til sidst blev de snuppet af censorerne, som havde fået et tip om sagen,« sagde kilden.

Anholdelsen af de syv elever er første gang, den nordkoreanske regering bruger den nye lov 'Elimination af reaktionære tanker og kulturer' i en sag, der involverer mindreårige.