Mandag aften blev Lionel Messi kåret som verdens bedste fodboldspiller for syvende gang i karrieren.

Men var det fortjent, at Paris St. Germain-stjernen modtog den flotte titel ved Ballon d'Or-ceremonien i Paris? Det mener Real Madrid-stjernen Toni Kroos ikke.

Det har han gjort meget klart efterfølgende. Det skriver Daily Mail.

»Det er på ingen måde fortjent. Der er ingen tvivl om, at Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har været de bedste over det seneste årti, men i år har flere været bedre,« lyder det fra den 31-årige tysker.

Foto: ALBERT GEA
Vis mere

Toni Kroos mener slet ikke, at Lionel Messi hører til blandt de tre bedste fodboldspillere i år. Han ville i stedet for pege på Karim Benzema, Robert Lewandowski og Jorginho.

Og Toni Kroos er ikke den eneste, som mener, at argentineren ikke burde have vundet. Målmandslegenden Iker Casillas har nemlig samme holdning.

»Det er utrolig svært for mig at tro på prisuddelinger i fodbold. Messi er en af de bedste, men du er nødt til at vide, hvem der har været fremragende efter sæsonen. Det er ikke så svært.«

På det sociale medie Twitter er der også meget delte meninger om mandagens show i Paris. Nogen mener, at Lionel Messi vandt fortjent, mens andre er dybt uenige og kalder Ballon d'Or-ceremonien for latterlig.