Med roller i alt fra storroste film som 'Ingen siger farvel, men alle forsvinder' til teaterstykker som 'Cyrano De Bergerac' på Det Kongelige Teater har Thomas Kristian Bek i den grad vist sit værd i rampelyset.

Lige nu er han aktuel i juleforestillingen 'Snefald' på Aalborg Teater.

Men selvom hverdagen leves i Aalborg, skal julen holdes i Norge.

Derudover har han lykkelige decemberminder om at vinde mandlen ved middagsbordet.

Hør mere om skuespillerens jul her:

Bedste julegave, du nogensinde har fået?

»Min første MP3 afspiller.«

»Jeg var 12 år, da jeg fik den. Jeg kan stadig huske, hvordan den duftede.«

»Den første sang, jeg fik på den, var 'Lose Yourself' med Eminem.«

Værste julegave, du nogensinde har fået?

»Den har jeg stadig til gode.«

Dit yndlingsjuleminde?

»At få mandlen. Jeg var ikke særlig gammel, da jeg fik den første gang. Det var ude hos min mormor.«

»Men jeg har altid været et konkurrencemenneske, så det var et kæmpe kick at være så heldig at finde mandlen i min portion risalamande.«

»Og så fik jeg chokolade i mandelgave.«

Min juletradition er:

»Jeg tager hvert år til Norge med min familie og fejrer jul på ski.«

»Traditionen startede for omkring 6 år siden, og siden da er vi taget afsted hvert år.«

»Vi kom dog ikke afsted sidste år på grund af corona, så jeg glæder mig ekstra meget til i år.«

»Jeg kan godt lide at stå på ski, og det er så flot med sneen, bjergene og alle julelysene.«

Hvad synes du bedst om ved julen?

»At det er hjerternes fest.«

Hvad synes du mindst om ved julen?

»Ingenting!«

Hvis jeg kunne få lov til at pynte Aalborg med ét stykke julepynt, skulle det være:

»Én kæmpe julekugle, som man også kan gå ind i. Og den skulle stå foran Salling.«

Mine juleplaner er:

»Jeg skal igen til Norge med familien i år.«

Bedste julemad?

»Alt det, vi spiser juleaften.«

Værste julemad?

»Rester!«

Bedste julesang?

»'Driving home for christmas'«

Værste julesang?

»'Nu’ det jul igen'«

»Det er i virkeligheden bare en lidt irriterende sang.«

»Og det er lidt mærkeligt, når en gruppe voksne mennesker løber rundt i huset til sangen.«

Værste julegave, du nogensinde har fået?

»Den har jeg stadig til gode.«

Hvad ønsker du dig i år?

»Jeg ønsker mig en masse køkkenting, så jeg kan opgradere min madlavning.«

Min yndlingsmåned er:

»December!«

»Jeg har både fødselsdag i december, og det er jul, så den måned har det hele.«

Kunne du finde på at holde gavefri jul?

»Ja, det kunne jeg godt.«

Har du nogensinde fået mandlen?

»Masser af gange – jeg har været virkelig heldig.«