Med ganske få måneders mellemrum blev to kvinder i 1990 frarøvet deres liv. Begge blev de dræbt i nærheden af deres hjem i København.

Hverken drabet på Anette Just Olesen eller Stine Geisler er nogensinde blevet opklaret. Men det betyder ikke, at sagerne er blevet lukket. Hverken hos politiet eller i befolkningens bevidsthed.

I en ny dokumentarserie på Viaplay stiller journalist med fortid i Københavns Politi Sebastian Richelsen skarpt på de to sager. Undersøger, om der kan være en forbindelse mellem dem.

En forbindelse i form af gerningsmanden.

Sebastian Richelsen arbejdede, før han sprang ud som journalist, ved Københavns Politi. I en periode var han en del af efterforskningsafdelingen.
Sebastian Richelsen arbejdede, før han sprang ud som journalist, ved Københavns Politi. I en periode var han en del af efterforskningsafdelingen. Foto: Nent Group
Vis mere

Med egne ord beskriver Sebastian Richelsen således, at han i årevis har været besat af Amagermanden. Den livstidsdømte amagerkaner, der altid har nægtet sig skyldig i noget som helst, men som i over et årti har siddet fængslet. Først under mistanke. Så dømt for to drab og seks voldtægter.

Men kan Marcel Lychau Hansen have stået bag flere forbrydelser end dem, han er dømt for?

Det spørgsmål har Sebastian Richelsen stillet sig selv længe, og i 'Amagermanden' forsøger han at få det besvaret. Blandt andet ved at dykke ned i de uopklarede drab på de to kvinder.

Gymnasieeleven Stine Geisler nåede kun at få 18 år med livet, førend hun anden pinsedag i 1990 blev fundet i kælderen under Teglkroen i ejendommen, hvor hendes familie boede. Dræbt, bagbundet og overhældt med bonevoks.

Stine Geisler døde 2. pinsedag 1990 – få dage før sin studentereksamen. På hendes ene arm havde hendes drabsmand ridset et symbol.
Stine Geisler døde 2. pinsedag 1990 – få dage før sin studentereksamen. På hendes ene arm havde hendes drabsmand ridset et symbol. Foto: Politifoto
Vis mere

På hendes ene arm var der snittet en form for symbol. Måske nogle bogstaver.

Hvad symbolet forestillede, er aldrig blevet opklaret. Men i 'Amagermanden' spekulerer Sebastian Richelsen og kilder med kendskab til Marcel Lychau Hansen på, om der kunne stå VA. Kort for Vestamager, hvor livstidsfangen var fra.

Dette sammenholdt med andre vidneforklaringer – blandt andet et fra en bekendt, der var til pinsekarneval med Marcel Lychau Hansen forud for drabet – får Sebastian Richelsen til sætte spørgsmålstegn ved, om Amagermanden kan stå bag

Det samme gør sig gældende i drabssagen om Anette Just Olesen, som foran sit hjem på Amager blev stukket 28 gange i kroppen 21. august samme år. Hastigt blev hun bragt til hospitalet og nåede at udtale, at der var »tale om noget kriminelt«, før hun en time senere afgik ved døden.

Hun blev 28 år gammel.

Nogle uger før sin død besøgte hun den famøse Femø-lejr. Og under netop sin tur til Femø skulle hun være stødt på Marcel Lychau Hansen, hævder to vidner i serien.

Med sine indicier i hånden er Sebastian Richelsen efterfølgende gået til Københavns Politi i håbet om at lede efterforskningen af de gamle drabssager videre.

Herfra lyder det, at man altid undersøger henvendelser om ældre sager, såfremt de har en vis validitet.

Den 28-årige korrespondent Anette Just Olesen blev dræbt i sin opgang i august 1990.
Den 28-årige korrespondent Anette Just Olesen blev dræbt i sin opgang i august 1990. Foto: Scanpix
Vis mere

»Vi gennemgår også systematisk alle uopklarede sager om grov personfarlig kriminalitet, når hidtil ukendte mulige serieforbrydere identificeres, for at undersøge om der kan være en sammenhæng,« forklarer Bjarke Dalsgaard, vicepolitiinspektør og leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi.

Drabschefen tilføjer, at politiet siden slutningen af 2020 har efterforsket drabene på Anette Just Olesen og Stine Geisler med fornyet intensitet. Dette er sket uafhængigt at Viaplay-serien.

Det betyder dog ikke, at man ikke har kigget på de tip, Sebastian Richelsen er kommet med. Men:

»Flere af dem har dog allerede tidligere været grundigt efterforsket. I et enkelt tilfælde har vi foretaget en genafhøring af et vidne, som dog ikke har ændret på de teorier omkring drabet, som efterforskningen på nuværende tidspunkt har,« lyder det fra Bjarke Dalsgaard

Marcel Lychau Hansen, bedre kendt som Amagermanden, blev dømt for drabene på Edith Andrup og Lene Buchardt Rasmussen samt seks voldtæger.
Marcel Lychau Hansen, bedre kendt som Amagermanden, blev dømt for drabene på Edith Andrup og Lene Buchardt Rasmussen samt seks voldtæger.
Vis mere

Han fastslår så:

»Hvis nogen ligger inde med konkret viden om et eller flere uopklarede drab, hører vi meget gerne fra dem.«

Bjarke Dalsgaard fortæller desuden, at man i politiet jævnligt undersøger, om der er kommet ny teknologi og videnskab, som kan give nye resultater i gamle sager. Det kan eksempelvis være i form af bedre udbytte af biologiske spor såsom sæd og spyt, som ikke tidligere har givet resultater.

»Vi stopper aldrig med at efterforske uopklarede drabssager. Efterforskningen kan i perioder ligge i bero, men vi ser jævnligt på uopklarede drabssager for at finde ud af, om der er mulighed for nye vinkler i efterforskningen, uopdyrkede hypoteser eller mulige fejlslutninger i det arbejde, der er lavet,« siger drabschefen.

'Amagermanden', som består af tre afsnit, har premiere på Viaplay torsdag.