Jeg siger ikke, at 'Danish Music Awards'-juryen læser B.T. Jeg siger bare, at jeg allerede sidste år krævede, at Rasmus Seebach skulle have 'Æresprisen'. Så selv tak, Rasmus Seebach. Mere om dig senere.
'Danish Music Awards 2021' havde to fortjente hovedpersoner: Drew Sycamore og Andreas Odbjerg.
De hev begge store priser med hjem, og det var næsten ærgerligt for showets klimaks, at Drew Sycamore ikke også fik lov til at vinde 'Årets Danske Album' til sidst, men den gik i stedet til den knap så folkelige Artigeardit.
Kender du Artigeardit?
Han har måske fat i de unge lyttere, men han rammer ikke nær så bredt som tidligere vindere, og når man ser på, at hans kollega Branco sidste år ligeledes løb med den prestigefyldte 'Årets Danske Album', må man nok bare konstatere, at der er sket et generationsskifte – at hr. og fru Danmark-kunstnerne ikke længere automatisk sidder på flæsket.
Fred være med det.
Jeg synes som sagt, at det først og fremmest er fuldt fortjent, at Drew Sycamore og Andreas Odbjerg ved dette års 'Danish Music Awards' grundlæggende fik så meget opmærksomhed, som de gjorde.
De har kæmpet for deres succes.
De har begge skullet runde 30 år, før de ramte det helt store gennembrud, og det er sjovt at tænke på, at Andreas Odbjerg faktisk startede karrieren i 'X Factor' tilbage i 2009, hvor han i finalen optrådte med de andre 'mærkelige', kasserede auditiondeltagere.
I dag kan de gå på vandet – og sympatisk nok går de hånd i hånd.
Selvom de er konkurrenter, er de også samarbejdspartnere. De skriver sange sammen, er altid gode til at reklamere for hinanden på sociale medier, og meget sigende var det heller ikke svært for fotograferne efter showet at få dem til at posere arm i arm med deres priser.
Stort tillykke – og endnu mere tillykke til gode gamle Rasmus Seebach, der altså løb med 'Æresprisen', som jeg allerede havde krævet her på B.T. sidste år.
Man kan altid diskutere, hvem af de helt gamle musikhoveder der er blevet overset gennem tiden, men det giver god mening, at Rasmus Seebach nu i hvert fald er kommet på tavlen.
Han har om nogen samlet folk i over ti år, han er ikke bange for at synge, så du kan forstå det, og han har igen og igen bevist, at man ikke behøver være ked af det for at skrive et hit.
Derfor var det da også et stort antiklimaks, at han under optagelserne lørdag havde lagt sig syg med feber og derfor ikke kunne modtage sin pris.
Nu ved vi ikke, hvad der var planlagt, hvis han havde været til stede – men hvor er det ærgerligt.
I amerikanske awardshow er de gode til at give greatest hits-kunstnerne en platform, hvor de får lov at spille med musklerne og fremføre en håndfuld af deres største hit.
Det gør vi desværre ikke i Danmark. Der er det højst to sange og videre til næste kategori, og det synes jeg er en skam.
'Danish Music Awards' har været lidt halvamputeret de sidste par år med aflysninger og coronakrise, og i år blev det da heller ikke den helt store fest.
Nu er corona forhåbentlig snart fortid, og så kan vi jo glæde os til, at L.O.C. modtager 'Æresprisen' til næste år.
PS: Begynd nu at sende awardshow live! Det hiver jo al spænding ud, at man allerede på forhånd ved, hvem der vinder.
