Politiet er talstærkt til stede ved en Shell tankstation på Frederikssundvej i Brønshøj, hvor en ekspedient er stukket ned.

Vagtchef hos Københavns Politi bekræftede tidligere på aftenen, at politiet var talstærkt tilstede derude, og overfor Ritzau oplyses det, at der altså er tale om et knivstikkeri.

B.T.s mand på stedet oplyser, at der har været spærret i begge retninger på Frederikssundsvej.

Politiet afsøger området og nærliggende sideveje med patruljehunde.

I november 2021 var politiet massivt til stede ved en tankstation på Frederikssundsvej i Brønshøj, hvor en ekspedient var blevet stukket med en kniv. Foto: Presse-fotos.dk
I november 2021 var politiet massivt til stede ved en tankstation på Frederikssundsvej i Brønshøj, hvor en ekspedient var blevet stukket med en kniv. Foto: Presse-fotos.dk Foto: presse-fotos.dk
Vis mere

Vedkommende er blevet stukket i maveregionen, og blev siden hastet til Rigshospitalet.

Den nuværende tilstand er ukendt.

Det var et vagtfirma, der blev underrettet om situationen, da der blev trykket på en overfaldsknap på tankstationen.

Motivet kendes endnu ikke, men det tyder ikke på, at det er sket i forbindelse med et røveri.

Klokken 21:30 er der fortsat en del patruljevogne til stede ved tanken.

Frederikssundsvej er åben igen, men tanken og fortovet er spærret af, mens politiets teknikere arbejder på at sikre spor.

Opdateres …