Mandag må siges at have udspillet sig noget anderledes for en 23-årig mandlig cyklist i Aarhus.

Omkring 16.30 kom han cyklende på Nørre Allé, hvor han skulle lige over i krydset. Men her gik det galt.

Fra siden ved Vesterport kom en bil med en 18-årig mand bag rettet. Teenageren ville dreje til højre i selvsamme kryds og endte med at påkøre cyklisten.

Det resulterede i, at den mandlige cyklist fik nogle skader i ansigtet og blev kørt til nærmere undersøgelse på skadestuen.

Men skaderne var ikke det eneste, cyklisten tog med fra påkørslen, inden han blev fragtet til skadestuen.

Politiet sigtede ham nemlig for ikke at have haft lys på cyklen.

Samtidig blev den 18-årige sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt.