Seks personer, inklusiv en politimand, er sårede efter et skyderi i indkøbscenteret Idaho Mall i byen Boise.

Det skriver CNN.

En person er blevet varetægtsfængslet, men politiet har ikke yderligere kommentarer end det, skriver det amerikanske medie.

Centeret er blevet evakueret ovenpå den uhyggelige episode.

»Det kommer til at tage noget tid,« siger en politimand til CNN.

Der er i skrivende stund ikke blevet rapporteret om nogle døde.

Ifølge Wikipedias seneste optælling er 482 personer dræbt i 470 masseskyderier i USA alene i 2021.

1927 er sårede som følge af masseskyderier i år.