Der mangler hænder til at trøste Bertil i børnehaven og lære Gunvor at dele legetøjet med de andre børn i vuggestuen.
Manglen på pædagoger er nu så udtalt i hovedstadsområdet og i Nordsjælland, at flere kommuner vil skrue op for lønnen for at tiltrække og fastholde pædagoger.
I Egedal, Brøndby og Københavns Kommune har man i de nye budgetter afsat millionbeløb til pædagogernes lønninger, skriver Altinget.dk.
Det sker blandt andet som følge af skærpet konkurrence om pædagogerne fra de omkringliggende kommuner samt målsætninger om at få flere uddannede pædagoger i vuggestuer, børnehaver og klubtilbud.
I Egedal Kommune har byrådet afsat 3,2 millioner kroner til formålet i perioden 2022-2025, i Brøndby Kommune lyder beløbet på 2,4 millioner kroner i samme periode, og i Københavns Kommune har man årligt afsat 75 millioner kroner til at fastholde og rekruttere velfærdssamfundets kernetropper, herunder pædagoger, sosu’er og sygeplejersker.
I pædagogernes fagforbund BUPL glæder man sig over, at konkurrencen om pædagogerne sender flere penge i lønningsposen.
»Vi kan selvfølgelig kun være tilfredse med, at flere og flere kommuner har indset alvoren og vigtigheden af høj pædagogfaglighed og nu er begyndt at konkurrere på gode løn- og arbejdsvilkår,« siger BUPL-næstformand Birgitte Conradsen til B.T.
I Egedal Kommune håber man, at man den offensive lønstrategi kan undgå, at pædagogerne i kommunens institutioner finder arbejde i omkringliggende kommuner.
Samtidig skal lønpuljen sikre, at kommunen i fremtiden kan leve op til sin egen målsætning om, at 60 procent af det pædagogiske personale skal være uddannede pædagoger, forklarer Carina Buurskov (V), formand for familieudvalget.
»Det er ikke kun et rekrutteringsproblem. Vi ser det også som en fastholdelsesudfordring. Vi skal gøre noget ekstra for, at det er attraktivt at være her, og vi skal passe godt på dem, vi har,« siger hun til Altinget.dk.
Lønpuljen i Egedal Kommune svarer ifølge Carina Buurskov til, at pædagogerne kan stige ét løntrin.
Hvordan pengene konkret skal udmøntes bliver afgjort i en forhandling mellem de faglige organisationer og kommunen.
Den lokale kamp om pædagogerne er dog ikke nok til at trække lønnen op, hvor den ifølge BUPL burde være.
»Lokal løndannelse kan ikke løse pædagogers historiske lønefterslæb. Det er der ganske enkelt ikke penge nok til i vores nuværende løn- og overenskomstsystem. Vi taler jo om, at pædagoger tjener op mod 6.000 kroner mindre om måneden end andre faggrupper med samme uddannelsesniveau. Det kan kun løses med hjælp og penge fra Christiansborg, og det er derfor, at der nu er nedsat en lønkomité,« siger BUPL-næstformand Birgitte Conradsen.
Regeringen nedsatte 27. august i år, i forbindelse med lovindgrebet i sygeplejerskernes langvarige strejke, en lønkomité, der skal undersøge lønstrukturerne i den offentlige sektor.
Lovindgrebet betyder, at sygeplejerskerne over de næste tre år får en lønstigning på omkring fem procent. Det var præcis det, sygeplejerskerne havde stemt nej til.
Hos sygeplejerskerne i Dansk Sygeplejeråd (DSR) sætter man nu sin lid til, at lokale lønforhandlinger og lønkomitéen kan løfte sygeplejerskernes løn.
»Det er helt klart en del af løsningen at bruge lokal løndannelse til at anerkende sygeplejerskerne. Det er ikke hele løsningen, for vi skal fortsat bruge lønkomitéen og overenskomstsporet til at forbedre grundlønnen,« siger kredsformand i DSR Hovedstaden Kristina Robins til B.T. og tilføjer:
»Københavns Kommune har afsat 300 millioner over fire år til sygeplejersker og andre velfærdsmedarbejdere. Det er et konkret eksempel, som andre kommuner og regionerne kunne lade sig inspirere af. Det er et skridt i den rigtige retning, og det giver sygeplejerskerne en følelse af, at man er villig til at investere i dem.«
