Fra den ene dag til den anden er det pludselig fuldstændig uoverskueligt at spejle to æg, alt for svært at riste et stykke brød eller stryge et par bukser.
Sådan er nogle af udfordringerne, som mange oplever efter af have overlevet et hjertestop.
Hele 25 procent af hjertestopoverlevere får nemlig problemer med simple hverdagsaktiviteter og kan ikke klare sig selv. Det viser et nyt studie fra Rigshospitalet.
For selvom størstedelen af de 5.400 personer, der hvert år for hjertestop uden for Rigshospitalet, overlever, kan det stadig give skader på hjernen.
»Når man har overlevet et hjertestop, har hjernen været uden ilt i et stykke tid, og det kan give mindre hjerneskader. Hos en del af vores patienter viser det sig for eksempel som træthed, hukommelsesbesvær og problemer med at overskue komplekse opgaver og mange mennesker,« siger Mette Wagner, der er klinisk sygeplejespecialist og ph.d.-studerende på arytmiafsnittet.
For at komme de udfordringer, der før var simple hverdagshandlinger, i møde tester Afdeling for Hjertesygdomme og Afdeling for Ergo- og Fysioterapi på Rigshospitalet de overlevede efter et hjertestop.
Og det er ikke test som vi ellers kender det fra sygehuset, hvor der måske bliver taget en blodprøve eller en scanning.
De tester i stedet patienterne i Rigshospitalets egen testkøkken og -bryggers.
Her skal hjertestopoverleverne lave alle mulige forskellige hverdagsaktiviteter, som for eksempel at riste brød, lave havregryn og sætte kaffe over.
Og det er her, man hurtigt kan se, om patienterne har taget skade:
»Når patienterne laver dagligdagsaktiviteter som at brygge kaffe, bage en kage eller ordne vasketøj, observerer vi, om de kan gribe og løfte, strukturere arbejdet, koncentrere sig og en lang række andre ting. Det giver os et billede af, hvilken hjælp og træning de får brug for derhjemme,« siger udviklingsergoterapeut Kate Allen Christensen og fortsætter:
»Det kan også være en øjenåbner for patienten selv, at det kræver genoptræning at kunne det samme som før, når de ikke kan finde ting i køleskabet eller falder over åbne skuffer,« siger hun.
Ifølge afdelingslæge i Afdeling for Hjertesygdomme, ph.d. Bo Gregers Winkel, kan det nemlig være svært at se med det blotte øje, om patienterne har mistet sine færdigheder, hvis man ikke tester dem:
»Patienterne kan have problemer med alt fra indkøb til at betale regninger, når de bliver udskrevet. Men vi opdager det kun, hvis vi tester dem i realistiske omgivelser, for det er ikke altid til at se umiddelbart, når patienter har mistet kognitive færdigheder eller evnen til at udføre kendte hverdagsaktiviteter,« siger han.
Viser det sig så, at patienterne har mistet nogle færdigheder, så er det vigtigt at få dem i et genoptræningsforløb i kommunen, så de kan få den rette hjælp.
