Torsdag aften har en vanvidskørsel fundet sted i området nær Rødekro.

Her skulle en 16-årig pige og 17-årig dreng på scooter være blevet forfulgt af kvinde i bil med mandlig passager.

Det bekræfter Syd- og Sønderjyllands Politi over for B.T.

»Angiveligt har den 17-årige været i diskussion med kvinden i Rødekro ude foran en Aldi. Herefter kører han afsted med pigen og kvinden følger efter,« lyder det fra vagtchefen.

Herefter skulle den 17-årige være blevet presset væk fra kørebanen og ned ad en græsskrænt.

Her blev den 17-årige dreng tildelt slag med en genstand på armen af den mandlige passager den 16-årige pige blev efterfølgende truet.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi har vidnet hjulpet i sagen og det er lykkedes, at finde frem til de to mistænkte, der begge er anholdt og sigtet for kvalificeret vold, at have forvoldt fare for liv eller førlighed og for trusler.

Derudover er bilen blevet beslaglagt efter vanvidskørselsloven. Det er dog ikke de anholdte, som ejer bilen.

Efter sigende er den 17-årige dreng ikke kommet voldsomt til skade.

B.T. følger sagen.