Opdatering: Vejle Fjordbroen er genåbnet efter færdselsuheld i sydgående retning. 1. vognbane vil fortsat være afspærret.

Et færdselsuheld på Vejlefjordbroen skaber store trafikale problemer.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på Twitter.

Uheldet er sket i sydgående retning, og der er tale om en lastbil, der har påkørt en tavlevogn.

En tavlevogn er en vogn, der viser skiltning i forbindelse med uregelmæssigheder på en vej.

Der er ikke meldinger om yderligere implicerede i ulykken.

Det oplyses heller ikke, om føreren af lastbilen kom noget til.

Der var tidligere meldinger om længere kø, da trafikken passerede ulykkesstedet i det ene farbare spor, men ifølge Vejdirektoratet er køen klokken 22.20 opløst igen.

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi uden held.