I Aalborg Storcenter kan du nu afgive din stemme til det kommende kommunalvalg, mens du klarer indkøbene.

Fra 26. oktober til 11. november åbner bliver der nemlig et pop op-stemmested i i Aalborg Storcenter.

Dette skal gøre det nemmere for kommunens borgere at stemme.

Ved sidste kommunalvalg var stemmeprocenten 67,6 procent i Aalborg Kommune.

Med de nye tiltag håber borgemster Thomas Kastrup-Larsen (S), at flere vil afgive deres stemme i år.

»Jeg håber, at vi får endnu flere borgere til at stemme til kommunalvalget 16. november 2021 for at styrke lokaldemokratiet – og her er krydset til kommunalvalget rigtig vigtigt for det nære i borgernes hverdag,« siger han.

Derudover vil der også køre en valgbus rundt til en række uddannelsesinstitutioner, såsom Hasseris Gymnasium, UCN og Tech College.

Dette er for at få flere unge til at stemme ved det kommende kommunalvalg.

Hve femte borger i Aalborg Kommune er studerende, men det var kun 58,1 procent af de 18-25-årige, der stemte ved kommunalvalget i 2017.

»Stemmeboksen kommer ud, hvor de er. Her kan de unge i fællesskab gå ned i valgbussen og brevstemme. Jeg vil opfordre alle unge – uanset om de får besøg af valgbussen eller ej – til at få stemt til kommunalvalget, for det er et vigtigt valg for borgernes fremtidige hverdag og gerne med en ven eller to under armen, som også får sat kryds,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Det er muligt at brevstemme i Nygade i Aalborg Storcenter klokken 15-19 alle hverdage og klokken 10-16 i weekenden i perioden 26. oktober til og med 11. november. Kommunal- og regionalvalget er 16. november.

Borgere kan brevstemmes i Aalborg Storcenter i Nygade fra tirsdag 26. oktober 2021 klokken 15-19. Muligheden for at brevstemme fortsætter alle hverdage klokken 15-19 og i weekenden klokken 10-16 både lørdag og søndag. Tilbuddet fortsætter til og med torsdag 11. november 2021.

Borgere, der ønsker at stemme, skal huske at medbringe legitimation som for eksempel sygesikringkort, kørekort eller coronapas-app.