Flere personer er sårede og døde i den norske by Kongsberg, hvor politiet har opfordret folk til at blive inden døre.

En større politiaktion er lige nu i gang i Kongsberg centrum, hvor en person har skudt efter folk med bue og pil.

»Vi kan desværre bekræfte, at der er flere skadede og desværre også omkomne som følge af handlingen,« regionleder Øyvind Aas i Sør-Øst Politidistrikt på en pressekonference onsdag aften.

Sarkis Younan, en 24-årig studerende, der bor sammen med en kammerat i Kongsberg, fortæller til den norske avis VG, at han sad og så tv-serien 'Squid Game', da han hørte sirener i byen.

Kongsberg 20211013. En pil står i en vegg etter at en person beveget seg rundt med et våpen som skal ha vært en pil og bue i Kongsberg sentrum. Foto: Håkon Mosvold Larsen / NTB
Kongsberg 20211013. En pil står i en vegg etter at en person beveget seg rundt med et våpen som skal ha vært en pil og bue i Kongsberg sentrum. Foto: Håkon Mosvold Larsen / NTB Foto: Håkon Mosvold Larsen
Vis mere

»Pludselig hørte jeg politiet skrige som ind i helvede: 'Læg våbnet',« fortæller Sarkis Younan til VG.

Politiet oplyser, at en gerningsmand er under kontrol, og at de ikke mener, der er flere gerningsmænd involveret.

Sarkis Younan bor 20 meter fra Coop Ekstra i det centrale Kongsberg, og det var ifølge flere unavngivne vidner her, en del af hændelserne fandt sted.

Vidner oplyser ifølge det lokale medie Laagendalsposten, at gerningsmanden har været inde i supermarkedet Coop Extra, hvor han sigtede på folk. Supermarkedet er nu helt afspærret.

Ifølge politiet er der flere gerningssteder og derfor er et stort område af byen afspærret.

Et vidne så ifølge Laagendalsppsten gerningsmanden løbe i Hyttegata med politiet efter sig.

Vidnet hørte, at politiet skød efter ham, med hvad han formoder var en MP5-maskinpistol.

Vidnet så også en kvinde ligge skadet i et lyskryds og råbe efter hjælp. Ifølge Laagendalspostens vidne var kvinden i lyskrydset blevet knivstukket.

Police officers investigate after several people were killed and others were injured by a man using a bow and arrows to carry out attacks, in Kongsberg, Norway, October 13, 2021. Hakon Mosvold/NTB/via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. NORWAY OUT.NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN NORWAY.
Police officers investigate after several people were killed and others were injured by a man using a bow and arrows to carry out attacks, in Kongsberg, Norway, October 13, 2021. Hakon Mosvold/NTB/via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. NORWAY OUT.NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN NORWAY. Foto: NTB
Vis mere

Politiet har endnu ikke meldt noget ud om, hvordan ofrene er blevet skadet. Kun at gerningsmanden var bevæbnet med bue og pil.

Et billede fra Kongsberg viser også det, der ligner en pil, der sidder fast i en bygning. At dømme ud fra billedet kan der være tale om en pil til en compound-bue, der er langt kraftigere end almindelige buer.

Hvor mange døde og sårede der er tale om, hvem gerningsmanden er, og hvad der er hans motiv, har politiet endnu ikke meldt noget ud om.

Der er varslet et nyt pressemøde klokken 22.