Nordsjællands Politi er til stede på en adresse i Helsingør.

Der undersøger man det, man betegner som 'et mistænkeligt dødsfald'. Det oplyser politikredsen på Twitter.

Adressen, som politiet er til stede ved, ligger på villavejen Solvænget i den nordsjællandske by.

'Vi har p.t. ikke yderligere oplysninger, men vi opdaterer her på Twitter, når vi kan,' lyder det i politiets tweet tidligere i dag – nu er der en opdatering:

'Vi er færdige med de indledende undersøgelser, og der er p.t. ikke noget, der indikerer, at der skulle ligge et kriminelt forhold bag dødsfaldet,' skriver politiet cirka klokken 16 tirsdag.

De kommende dages undersøgelser, man vil lave, kan føre til, at den opfattelse ændre sig, skriver politiet videre.

Det er sparsomt med oplysninger i sagen. Det vides derfor heller ikke, hvornår politiet har modtaget en anmeldelse i sagen.

Dog har Helsingør Dagblad haft held med at få kontakt til politiet, der kan oplyse, at en person er fundet død i en privat bolig.

B.T. følger sagen.