Politiet var fredag morgen til stede ved Gentofte Sø, hvor en livløs kvinde blev fundet.

Kvinden er efterfølgende afgået ved døden, oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

Her kan man videre læse, at der er tale om en 67-årig kvinde.

Politiet skriver også, at der ikke tyder på, at der ligger en kriminel handling bag kvindens død.

Politiet fik anmeldelse fredag morgen 08.31, og var kort efter til stede sammen med Brand og Redning.

»Vi er nede og lave afspærring og finde ting, hvis kan bruge til at fastslå, hvem hun er,« fortalte Henriette Døssing, pressemedarbejder ved Nordsjællands Politi tidligere.

Det var inden, man havde fastslået den afdødes identitet.

De pårørende er underrettet i sagen, lyder det fra politiets vagtchef på Twitter.

Kvinden er kørtpå hospitalet. Foto: Byrd/Bjørn Nielsen
Kvinden er kørtpå hospitalet. Foto: Byrd/Bjørn Nielsen
Vis mere

Her oplyses afslutningsvis, at der ikke er yderligere oplysninger i sagen.