Politiet iværksatte en større afspærring ved området omkring Gl. Vardevej i Esbjerg.

JydskeVestkysten meldte, at der under afspærringen stod mange betjente langs afspærringen.

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver nu på Twitter, at de har anholdt en 25-årig kvinde på stedet.

Hun er sigtet for vold mod en 38-årig mand.

Politiet melder, at manden er kommet lettere til skade.

Kvinden er stadig anholdt i sagen.

Politiet mener dog ikke, at der er grundlag for fremstilling i grundlovsforhør.

I det område, der var afspærret, ligger blandt andet en af Esbjergs Kommunes boligblokke for udsatte borgere.

Foto: presse-fotos.dk
Foto: presse-fotos.dk
Vis mere

Foto: presse-fotos.dk
Foto: presse-fotos.dk
Vis mere