Der er sket et uheld på Storebæltsbroen.

Det oplyser Sund & Bælt på deres Twitter.

Uheldet er sket i retning mod Sjælland, og uheldet lukkede for al biltrafik i den retning. Politiet fik anmeldelsen 17.16.

»De har af en eller anden grund ramt hinanden og holder lige nu på tværs på vejen. Vi har tilkaldt et fejeblad, som nu er på vej,« oplyser vagtchefen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi yderligere til B.T.

Ifølge vagtchefen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er der tale om to til tre biler, der er involveret i uheldet.

Uheldet er sket på højbroen, politet er nu færdig med deres arbejde, men man skal derfor forvente rigeligt med kø på strækningen.

Derudover meldes ingen tilskadekomne.

Opdateres …