»Jeg vågner op alene i ambulancen med ambulancefolkene. Jeg ved ikke, hvor jeg er og hvorfor. Jeg har rigtig ondt og er helt ved siden af mig selv.«
25-årige Mathias Gottfredsen husker, at han hoppede på sin scooter efter et besøg hos nogle bekendte i Risskov og satte kursen mod Hjortshøj, hvor han bor. Men han ved ikke, hvad der er sket den sidste time til halvanden.
»Jeg kan ikke huske mere, end at jeg kører rundt om Egå Engsø. Det næste jeg husker er, at jeg ligger ambulancen,« fortæller han søndag morgen til B.T.
Han har været plaget af epileptiske anfald, siden han var 10 år gammel, og lørdag formiddag, da han var på besøg hos sine bekendte i Risskov, begyndte han at kunne mærke forvarslerne til et anfald. Noget, som han har prøvet mange gange før.
Han prøvede at få fat på sin kæreste, så hun kunne hente ham, men da det ikke lykkedes, besluttede han sig for at skynde sig de knap 10 kilometer hjem på scooteren. Det har han nemlig haft held med før, inden anfaldet har meldt sin ankomst.
»Det går så galt på vejen. Jeg ved ikke mere om det,« fortæller han.
Det næste han husker er, at han ligger i ambulancen.
Han har fået et epileptisk anfald, mens han kørte i fuld fart på scooteren og er som følge af anfaldet væltet ind i en tjørnehæk. Det vidner rifterne på hans krop søndag om.
Da det skete, var han helt alene, men efterfølgende har han fundet ud af, at der var nogle forbipasserende, som sørgede for, at han endte i god behold i ambulancen. Det er han meget taknemmelig for. Hjælpen kan nemlig være altafgørende, fortæller han.
»Jeg ved ikke, hvordan de har fundet mig, og hvor lang tid jeg har ligget der (i tjørnehækken, red.), men jeg er super glad for, at de har ville hjælpe mig,« siger Mathias Gottfredsen og fortsætter:
»Jeg har ikke selv kunne gøre noget i situationen, og derfor er det vigtigt, at der er nogle, som træder ind og hjælper. Det er altafgørende, og bagefter står man med en følelse af, at det var godt, de var der.«
Hvis man ikke bliver placeret i den rigtige position under et epileptisk anfald, kan det nemlig i værste tilfælde ende med, at man bliver kvalt i sit eget opkast, fortæller Mathias Gottfredsen.
Men da han ikke var ved bevidsthed, da ulykken skete, vidste han ikke, hvem der hjalp ham. Derfor lavede han lørdag aften et opslag i den lokale Facebook-gruppe, hvor han efterlyste dem, som kom ham til undsætning:
»Jeg ønsker at takke denne person mange gange, men må desværre ikke få nogle oplysninger fra Politi eller Falck. Derfor leder jeg nu efter personen, for jeg ville gerne takke dig for din hurtige hjælp, da det fandeme kunne have gået helt galt,« skrev han blandt andet i opslaget.
Da B.T. taler med ham søndag morgen har han endnu ikke fundet frem til dem, som hjalp ham, men han fortæller, at en fra lokalområdet har skrevet til opslaget, at hun så et ægtepar hjælpe ham.
Og det tip har søndag eftermiddag ført til, at Mathias Gottfredsen har kunne kaste sin taknemmelighed over det ældre ægtepar, som viste sig at være dem, som havde hjulpet ham.
»Jeg vil gerne sige tak for, at de anmeldte det, så jeg kunne få hjælp, og sige tak for, at de fik hjulpet mig ud af busken, så jeg ikke er kommet mere til skade,« lyder det fra Mathias Gottfredsen.
