I det lille bysamfund Blue Point er man ved at gøre sig klar til det sidste farvel.

Flere steder på gaderne har der natten igennem stået utallige tændte stearinlys. Der har stået bamser, blomster og så er også den store plakat med et billede af Gabby Petito stående foran et par store engleagtige vinger: 'Altid i vores hjerter,' står der.

Det var her den 22-årige kvinde, der nu kaldes 'America’s daughter', voksede op – det er her på Long Island ved New York, at hun søndag skal bisættes.

Det sker en uge efter, at Gabby Petitos døde krop blev fundet i nationalparken Bridger-Teton Wyoming i det, der egentlig begyndte som en mystisk forsvindingssag. Med enorm opmærksomhed til følge ikke bare i USA, men i store del af verden.

Blue Point mindes Gabby Petito.
Blue Point mindes Gabby Petito. Foto: EDUARDO MUNOZ
Vis mere

Det er ikke mindst tydeligt i Blue Point.

Her er lygtepæle blevet iført blå bånd som minde om den unge kvinde, mens alle indbyggere er blevet opfordret til at tænde et lys for hende om natten op til søndagens bisættelse under navnet 'Light the Night For Gabby Petito'.

Det var lørdag, at hendes forældre annoncerede, at der i dag vil finde en mindehøjtidelighed sted i barndomsbyen. Hele fem timer er der afsat i den lokale kirke til, at lokalbefolkningen kan sige farvel. Hun er allerede blevet kremeret i Wyoming, efter at obduktion har tilkendegivet, at der sandsynligvis er tale om drab.

»Tak for al jeres kærlighed og støtte,« som faren, Joe Petito, skrev på sociale medier:

»Det at rørende at se, hvordan lokalsamfund i hele landet og verden støtter hende.«

Han har også meddelt, at familien har oprettet fonden 'The Gabby Petito Foundation', som fremover skal hjælpe forældre med at finde deres forsvundne børn:

»Ingen bør være alene om at skulle lede efter deres børn. Vi vil hjælpe folk i lignende situationer, som vi var i med Gabby,« lød det fra Joe Petito.

Imens er der stadig en massiv eftersøgning i gang i den anden ende af landet, i det sydlige Florida.

Lys, bamser og blomster præger bybilledet i Blue Point.
Lys, bamser og blomster præger bybilledet i Blue Point. Foto: EDUARDO MUNOZ
Vis mere

Her har politiet i dagevis ledt efter Gabby Petitos forlovede, Brian Laundrie. Det var ham, der pludselig kom alene hjem fra deres fælles roadtrip 1. september, hvorefter han nægtede at udtale sig til politiet.

Inden han igen forsvandt fra forældrenes hjem i den lille by North Port, hvor parret også boede sammen op til roadtrippet.

Siden har politiet trawlet store skove og nationalparker i området for at finde 23-årige Brian Laundrie. Som Gabby Petitos veninde Rose Davis udtrykker det:

»Han er derude i ødemarken, det kan jeg love jer. Han har ingen venner, han læser normalt bare bøger. Han er derude. Det er han. Hvis han stadig er i live, er han derude og camperer.«

Gabby Petito på et såkaldt bodycam hos en betjent, efter at parret blev stoppet af politiet midt i et skænderi i august.
Gabby Petito på et såkaldt bodycam hos en betjent, efter at parret blev stoppet af politiet midt i et skænderi i august. Foto: HANDOUT
Vis mere

Endnu er det derfor uklart, hvordan Gabby døde. Og hvorfor. Brian Laundrie er af samme årsag endnu ikke eftersøgt som mistænkt, men af »interesse« for sagen.

​Kilder: ABC News, New York Post, NBC News.

Her kan du se flere billeder fra Blue Point:

Foto: EDUARDO MUNOZ
Vis mere
Foto: EDUARDO MUNOZ
Vis mere

Foto: EDUARDO MUNOZ
Vis mere
Foto: EDUARDO MUNOZ
Vis mere
Foto: EDUARDO MUNOZ
Vis mere