Dæk-tricket, dankort-tricket, håndværker-tricket.

Der findes mange tricks og kreative måder at være kriminel på. Og en hændelse, der for få dage siden fandt sted i Helsingborg, kan man vist også sætte under kategorien 'kreativ.'

Med 280.000 svenske kroner, hvilket svarer til omkring 205.000 danske kroner, skjult i sin bh, blev en 27-årig kvinde anholdt onsdag 16. september i Helsingborg.

Det skriver Aftonbladet.

Kvinden udgav sig for at være politibjent og benyttede sig altså af 'politi-tricket'. Et trick, som svensk politi i øjeblikket oplever, at mange udnytter.

Og faktisk ser politiet et mønster. Det viser sig, at ofrene for de falske politibetjent oftre har et polsk-klingende efternavn.

Ifølge politiet er det nemlig sket gentagne gange, at polsktalende i Sverige udsættes for denne form for bedrageri og forsøg på bedrageri.

Ifølge Calle Persson, polititalsmand for svensk politi, bliver offrene ringet op af en person, der på polsk hævder at være politibetjent og vil advare om, at sagsøgerne snart vil blive udsat for et røveri, og at der desuden er bevæbnede personer i nærområdet.

Og så lyder beskeden, ironisk nok, at man skal aflevere smykker, penge og andre værdigenstande til politiet, for at undgå røveri.

Kvinden med pengene i bh'en har siden 16. september siddet varetægtsfængslet for groft bedrageri.