Opdatering: Nyborg Kommunes pressechef, Lone Mørup, har efter denne artikel blev udgivet forklaret til B.T., at man fra kommunens side ikke kan udtale sig om, hvorvidt der er tale om et hændeligt uheld.

Et hændeligt uheld og »en dybt ulykkelig hændelse.«

Sådan betegner kommunaldirektøren i Nyborg den tragiske ulykke i naturbørnehaven Myretuen i Ullerslev, som har kostet en treårig dreng livet.

Det skriver Fyens Stiftidende.

Direktør Marianne Stentebjerg aviser over for avisen, at der har været tale om manglende eftersyn eller vedligeholdelse af børnehavens legeplads eller uagtsomhed fra personalets side.

»Men det har altså på ingen måde indgået i vores overvejelser, at vi som kommune kunne blive gjort ansvarlig,« siger hun til avisen.

Nyborg Kommune afviser ansvar i sagen.
Nyborg Kommune afviser ansvar i sagen. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

Den lille dreng blev indlagt på Odense Universitetshospital onsdag eftermiddag efter at være blevet alvorligt kvæstet i børnehaven.

Desværre stod hans liv ikke til at redde, og torsdag døde han af sine kvæstelser.

Efter ulykken er børn og voksne i børnehaven fået tilbud krisehjælp.

Hverken Nyborg Kommune eller Fyns Politi har endnu oplyst, hvad der præcis skete med den treårige dreng.